Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
appositum at stå «i samme forhold» som det ord, hvortil det
er föjet, altså at vsere sideordnet dermed. Men ligger der
ikke en modsigelse i selve udtrykket, at et ord, der föjes til
et andet, står i samme forhold som dette? Betyder «föjes til»
her måske kun: stilles hos, sattes i förbindelse med, således
som man kan sige, at i ssetniugen «drengen og pigen laese»
det ene grundord nr föjet til det andet ved hjaelp af o g? Eller
betyder «föjes til» her ikke meget mere: föjes som nsrmere
bestemmelse til, som når et tillaegsord föjes til et navneord?
Det synes mig utvivlsomt; men i så fald er apposition heller
ikke et sideordnings-, men et underordningsforhold. At
det forholder sig således, ses også deraf, at to virkelig
side-ordnede soetningsled altid kunne tankes sammenknyttede ved et
bindeord, men at dette ej kan ske her. Jeg skal anfere et
eksempel: «han medte på hele turen kun to tiggere, en dreng
og en pige». Denne saetning kan forstås på to måder, nsemlig
tales ovenfor. Hvad tilfaeldet c) angår, da synes det strängt taget ikke
at kunne forsvare sin plads her, hvor der kun kan vsere tale om to ords
forhold i en og samme sastning. Når vedkommende ord siges at stå i
samme forhold, er det derfor også i en anden betydnhig, end når det
blev sagt om de föregående sactningsled. Når det hedder: «cui librum
dedisti? Gajo« — da er Gajo vistnok taenkt styret af samme udsagnsord
som cui, naemlig dare, men ikke af det samme dare; med andre ord:
de to led stå i et tilsvarende forhold, hvert i sin saetning. Dette
tilfaelde synes derfor bedre at kunne finde plads ved la:ren om
under-forståelse, hvor dog förklaringen af det horer hjemme. — Som ord, der
virkelig «stå i samme forhold i saetningen», blive altså kun de under
h) naevnte tilbage. Når der nu om disse laeres, at de saettes i samme
forholdsform, da savner jeg her et «i almindelighed»; strängt taget er
namlig regien kun, at de betegnes som stående i samme forhold, men
at dette nodvendigvis må ske ved samme middel (forholdsform), det kan
ligeså lidt a priori påstås, som det bekraeftes ved en betragtning af
sprogets virkelighed. Man kan jo f. eks. sige: et animalis et arbori
similis (g 219 anm. 2), og man skal jo sige: aut Rom® aut Alhenis vixit;
exiguo corpore sed maximi animi erat; hoc tibi magno sed mihi tamen
pluris stetit; et Gaji et mea interest etc. — Mig forekommer det derfor
— om det må tillädes mig at ytre min mening —, at paragraflen hellere
måtte indeholde en almindelig angivelse af de forskellige saetningsforhold
(sideordning o. s. v.), svarende til indledningsparagrafferne i 2det afsnit
(3. udg.g 325 flg.), samt en tilföjet bemaerkning om, at sideordnede ord i
almindelighed saettes i samme forholdsform, men at sproget dog
undertiden vaelger eller tillader at benytte forskaellige kasus til betegnelse af
samme forhold.
Tidskr. for Pbilol. og P«dap. X. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
