Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem have vi jo desværre kun altfor mange’). I de bedre
sprog-lærer er adskillelsen dog nu gærne rigtig gennemfort, men i
enkelte af disse dog med en eneste undtagelse, netop vort ord
t i, der régnés til bindeordene (således f. eks. i Knudsens
håndbog, g 126). Man har falt, at det forholder sig anderledes
med ti end med de andre biord, men man burde dog intet
öjeblik tvivle om, at det horer til disse; alene ordstillingen
måtte være tilstrækkelig til at overbevise om, at det intet
binde-ord er, da det jo er en fast regel fot’ vore bisætninger, at
nægtelsen slilles foran udsagnsordet (fordi han ikke kom —
men: ti han kom ikke). Dog er fejltagelsen her altid mere
undskyldelig, da ti virkelig har flere ejendommeligheder tilfaelles
med bindeordene, hvorved det træder i modsætning dels til alle
de evrige biord i almindelighed, dels særlig til dem, der have
værdi af logiske bindeord (med undlagelse dog af det i daglig
tale brugte for, hvilket vi her se bort fra, og tildels af næmlig).
Sammenligne vi næmlig folgende udsagn: a) han var syg, og
derfor kunde han ikke komme (eller: og han kunde derfor ikke
komme); b) han kunde ikke komme, ti han var syg; c) han
kunde ikke komme, fordi han var syg — da ville vi finde, 1) at
«derfor» står i den maskerede hovedsælning, «ti» derimod i
den maskerede bisætning ligesom «fordi» i den umaskerede;
2) at «derfor» trækker udsagnsordet til sig, men at dette
hverken er tilfseldet med «ti» eller «fordi»; 3) at «derfor» også
kan stå inde i sætningen, men at «ti» ligesom «fordi» kræver
den forreste plads; og endelig 4) at sætningen med «derfor» kari
2) Den, der vilde påtage sig at gennemgå vore danske sproglærer, vilde
kunne göre en rig kritisk host, men jeg tænker, han blev traet på
halv-vejen. Jeg fejler næppe ved at antage, at der i de sidste 25 år er
ud-kommet mindst 50. Når man nu af disse undtager nogle få, som ere
skrevne af virkelige sprogmænd, vil resten befindes höjst mådelig.
Vore seminarister og teologiske kandidater (ti disse udgöre flertallet af
forfatterne) synes at anse det for den letteste sag af verden at skrive en
.lansk sproglaire. Det forslår sig, kændskabet til modersmålet, at sige i
dets nuværende form, har man jo gratis, og når man — af gode gründe
•— opgiver ethvert forsag på selvstændig gennemtænkning af stolTet, så
er det unægtelig let nok med benyttelse nf ti sproglærer at sammenflikke
en ellevte. Det er betegnende for vore litterære forhold, at disses
vejr-haner, boghandlerne, formelig kappes om at forlægge sådant juks,
medens derimod den virkelige sprogforsker ofte har ondt ved at finde
en forlaegger for sine arbejder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
