- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
184

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ens blik ikke har vaeret onifattende nok, at man ikke har taenkt
til bunds i sagen. Men undtagelsen har også sin tiltreekkende
side for sprogforskeren; af én undtagelse laerer han ofte mere
end af en hel raekke regelrette ord eller tilfaelde, og som det
hedder, at der i himlen er större glaede over én synder, som
omvender sig, end over 99 retfaerdige, der ej liave omvendelse
behov, således har han mere glaede af én undtagelse, som det
lykkes ham at forklare og derved at fore ind under regel, end
af 99 «retfaerdige«, som ingen vanskeligheder volde. — En
sådan undtagelse er i det danske sprog biordet ti. Det omsteder
den ellers gaeidende definition på den ordklasse, det tilhorer, og
giver den saetning, det indieder, en fra det almindelige afvigende
stilling (dette gaelder naturligvis også om det tilsvarende ord i
andre sprog); det er ejendommeligt i sin form, ja endog i sin
skrivemåde ’). Fra forst af kun en enkelt form af et andet ord,
svang det sig op til selvstaendigt ord, ja, gjorde endog en tid
fordring på at regnes til to ordklasser men blev imidlertid atter
udstedt af den ene uden dog at opgive den dertil svarende
stilling. Nu, på sine gamle dage, er det en invalid, der ikke
mere er i besiddelse af sin fulde rörlighed; sin ene stilling,
just den oprindeligste, har det så godt som ganske måttet
opgive, og i den anden paraderer det kun i skriftsprogets stive
raekker. Dette er i korthed ordets karakteristik, som jeg nu
skal naermere udfere og begrunde i det enkelte.

Spörgsmålet, om ti er et biord eller et bindeord, har
Madvig for laenge siden besväret i bemaerkningerne til sin
latinske sprogleere (s. 52) såvel som i denne selv (3 udg. g 326,
anm. 3), så at jeg ej behover at opholde mig herved. Med
rette kalder han det (s. 57 i bemairkningerne) en «maerkvaerdig
tankeloshed» at forveksle de blot logiske bindeord med de
grammatikalske; desuagtet kan man endnu den dag idag finde
sproglaerer, som göre sig skyldige i denne forveksling, rigtignok
kun sådanne, hvis forfattere også på mangfoldige andre punkter
robe svagheden af deres logiske og sproglige dannelse, men af

’) Med undtagelse af et par egennavne — hvor bevarelsen af th
formod-enlig skyldes den ejendommelige liltidjelighed, som viser sig til at pynte
på nomina propria — er ti naemlig det eneste ord, hvor th er bcholdt
lige til den nyeste tid (se Lyngby, det nordiske retskrivningsmode, s. 1 G).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free