- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
200

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

formen? — Endvidere havde han bemaerket, at Barnet altid
griber efter de Ting, som kommer i dets Naerhed, men at den
lille fine Haand beröres ubehagelig af alt, som er koldt og
haardt; derfor omgav han Kuglen med Uld— og endelig havde
Erfaringen laert ham, at Barneöjet lettest opfatter de höje og
staerke Farver, medens det ikke faar noget lndtryk af de
smud-sige og uklare, og dette laerte ham at vaelge Uldens Farve. —
Enhver, der har haft Lejlighed til at iagttage ganske smaa Börn,
vil sikkert indrömme Rigtigheden af Fröbels Erfaringer paa
dette Omraade. Hvad faengsler vel Barnet mere end Urets
takt-faste tik—tak og Perpendiklens regelmaessige Gang, og har
Barnet ikke en afgjort Tilböjelighed for at stirre paa liden i
liakkelovnen, medens det aldeles ikke skcenker denne sidste
nogen Opmaerksomhed ? Og folger det ikke med langt större
Glaede og Sikkerhed den staerktfarvede Kugles rolige og stadige
Hullen end Ranglens usikre Hop? —

I sine «Mutter- und Koselieder» har Fröbel givet en
Samling af smaa Börnelege og Börnesange, og disse er komDe
frem paa samme Maade som Legetöjet. Han har ikke selv
digtet Sangene eller opfundet Legeue, han har laert dem af
Modrene, og saa kun föjet til, hvad han, med Barnets Natur for
Öje, fandt, at der laa giEmt i dem, hvad det var, der fengslede
Barnet, og hvorfor de var dette gavnlige. At Samlingen og
Tilföjelserne var bestemte for Modrene, de vordende eller
va;-rende, er selvfölgeligt.

Barnets indre Liv er — vaesenlig — et Fantasiliv. Ogsaa
her gaelder det om at komme det imode; Fantasien maa have
Skikkelser og Forhold, som den kan tumle med, og disse maa
tilföres det. Sker dette ad Tilfeldets Vej, överlädes Barnet
til-sig selv, er det vel muligt, at der kan komme meget smukt ind
i dets Fantasi, men vist er det, at der vil komme meget uskönt.
Barnet kan ikke anvende megen Kritik i denne Henseende, og
Forholdet er jo saaledes, at det uskönne, det fra den voksnes
Ståndpunkt forkastelige, ofte har större Beva:gelighed og falder
mere i Öjnene end det skönne, men derfor opfatter og tilegner
Barnet sig det ogsaa let. — Det Middel, her bliver at vaelge,
er klart nok, det er Eventyrfortaellingen. Eventyret horer netop
sserlig den cgenlige Barnealder til. Barnet maa kunne tro paa,
hvad der fortaelles det, men for Barnet er Eventyret Sandhed;
det har endnu ikke vundet en saadan Erkendelse med Hensyn
til Omverdenens Faenomener, at det falder paa at drage For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free