Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mi terne for der at vinde Plads til de to øverste Rækker Aarer, er
at hans Trirem bliver noget høiere end Smiths, og at de øverste
Aarer blive en Deel længere, end de behøve at være det efter Smiths
Plan; men de ere dog, ligesom efter Dupuy de Ldmes Project, ikke
ørerere, end at en enkelt Mand kan føre dem. Sinith havde ved
sine Beregninger taget et væsentligt Hensyn til, at der ikke i de
attiske Skibslister omtales Aarer, der rare længere end 14 Fod; men
det er jo meget muligt, at man andre Steder eller til andre
Tider bar bragt længere Aarer. . Det forekommer mig at være en
Fordeel ved Smiths Plan, at da han anbringer Zygiterne paa samme
Dæk som Thalamiterne, kommer derved aabenbart Skibets
Tyngdepunkt, naar det tænkes bemandet, til at ligge dybere end efter Jala
og Dupuy de Ldmes, hvorved det maa vinde i Stivhed. Forskjellen
imellem begge Gisninger er imidlertid ikke større, end at man meget
godt kunde tænke sig, at begge Principer havde været anvendte.
En særegen Interesse har Jais Afhandling, ved at han i et Post
Scriptum har sat en Afbildning efter en Photographi af et
mærkeligt Basrelief fra Athen, der forestiller en Trirem og skal skrive sig
fra Kunstens bedste Tid. Det er aabenbart den mærkeligste antike
Afbildning, man hidtil har kjeudt af en saadan; den viser klart de
S Hækker Aarer, Aarehullerne anbragte paa den Maade, hvorpaa Jal
og Smith tænke sig dem, og Thraniterne siddende paa Dækket hver
med sin Aare i Hænderne. Men den viser netop, saaledes som Smith
har fremstillet det, Thraniterne siddende tæt ved Rælingen (medena
efter Jal Zygiterne komme til at sidde nærmest ved denne), og man
øeer ikke Andre end dem paa det øverste Dæk, saa at Afbildingen
mere taler for Smiths end for Jais Plan.
Ikke blot Behandlingen af de treradaarede Skibe har Interesse
hoe Jal, men ogsaa hvad han siger om de 4radaarede og 5radaarede
8kibe etc., da hans Mening med Hensyn til disse er ganske
eien-dommelig. Han gaaer her ud fra, at man ikke kan paavise en
eneste antik Afbildning, der viser et Skib med meer end 3 Rader
Aarer1), og dette lægger han en særegenVægt paa. Jeg tilstaaer,
at jeg ikke ret kan see Berettigelsen hertil, da det i Virkeligheden
kan beroe paa en reen Tilfældighed, at vi ingen saadan have, thi
det er kun faa, der ere levnede os af Triremer. Jal gjør endvidere
og» det med Rette opmærksom paa, at de Steder, hvor der tales
nærmere om disse Skibe, ingensinde indeholde saa bestemte Antyd*
ninger, at vi nødes til at m aat te forestille os 4 eller 6 Rækker
Aarer over hinanden, og han tænker sig da disse Skibe saaledes
con-struerede, at de vistnok havde flere end 8 Rækker Roknægte og
foroaavidt ogsaa flere end 3 Rækker Aarer, men ikke saamange over
kinanden. For at forklare hans Mening skal jeg henvise til et Sted
tidligere i Tidskriftet (II, S. 150), hvor det er omtalt, at man paa
Middelalderens og den nyere Tids Galeier undertiden stillede Robæn*
kene paa skjøns, saaledes at de altsaa kom til at danne skjæve
’) Det 4radaaredeSkfb, der findes afbildet 1 Richs Dictionary, beroer paa ed
FeiHagelae af denne Forfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
