Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veneterne« Skibe havde prora admodum erecte atqme item pupper, ad
magnitudinem fluctuum tcmpettahumque accomodat* 7 medens ban i 5te
Bog c. 1 lader Førselsskibene t3 Toget imod Brittannkn brgge
lavere end de rare. der anvendtes ..tu aoifrø marC forfi propter
ers-brag ccwimvtatUmu astuum mimif magnae ibi fluctu§ fleri cogmenrmT. —
Ulige intere wintere er den anden Deel af Afhandlingen, hvor kan
efter nogle Ina Ord om Handel»- og Transportskibe gaaer over t3 at
frenwÆle sine Meninger om Langskibene. Fremstilfigen er simpel og
IrrHg. gaaer meget i Detail og er forsynet med gode Afbødninger,
■sul des er let at følge Forfatteren: men det gjør rigtignok am
ei Indtryk at see. hTor lidt han. der virkeKg er en meget
3B2fsz?s?£li Mand. har fulgt sit Fags Litteratur i andre Lande. Jeg
kor : « txilkere Hefte af dette Tidskrift (£det Bind Side 149 C)
referere? de rigtigste Gisninger, der indtil da vare fremsatte cm
Langskibene: men Smiths Skrift er aabenbart Forfatteren, der dog
kan Engelsk. aldeles ubekiendt. og skjndt han nævner Boeckbs
Navn. synes det dog, som om han ikke kjender synderligt til dennea
Yxrk om Athenernes StfTjesen Der er derfor ikke Lidt i hans
Skrift, som han ganske knnde hare sparet sig eller i det IGndite
bare berørt i al Korthed, fordi det i Virkeligbeden er omstændelig
paaviist af Andre. Men maa ban end saaledes opgive Prioriteten
paa tler* Meninger* som han synes at an see sig for as nm forste
Optinder at. saa har det paa den anden Side Intetesse aft see
ham uafha»ngtg komme til et Resultat, der vistnok indeholder meget
Rigtigt. Dette galder netop med Hensyn til det rigtigste Sporga-
maal* Oonstmctiouen af Triremen. thi hans Anskuelse folder her
n*»enttig sammen med den. Saahh har fremsat. Jeg kan, hvad
denne augaaer. henvise til det Referat, jeg tidligere har giret deraf
(Ti dalr. f„ Philol og Pædagoctk :?det Bind Side 155 ff.), og Jal
tænker sig nu de H Rader Aarer anbragte paa en lignende Maade
over hinanden; men meden* Smi:h *aier Tbalamherne og Zygiteine
sidde paa det Dæk, ban anbringer eede i Skibet, og knn lader
Thiantterne sidde paa Langs Skibets Ræling, saa
tænker Jal v*g altsaa ^a Dapay ^ Lease sig kva Tliil—ifeine
ridde nede i Skibet, ever dem laier ban være et fuldstændigt Dæk,
eg herpaa anhrii^cvr han X*gt?er og Thrtnher aSieles i samme
Stil-Kag til hinanden« avn den« Scehk tænker rig imeBem Zygiteine og
Tbalawiteree. Det er altsaa et steget Srsijegtet Princip, der gaaer
begge An^rdesng. ^ de; er dette, man nn
ril taæ at *re piaetwk xifm paa ie Uecs Triresa. Jal
foeess^Vr ien ahninde5\£e Tw« af »sne Lrt^ie so® South gjør
det. ^ Kan lader tigeeom deeve TVjuwkVw AarekuBer være S Fod
ever Havets iVrer^aie: n<s han tænker da de« Dæk. kvorpaa
■4* »ie. svvcxri lavere end ktt* P^sa Vg har paavnst
IS k tarde »\vjS5ww m at Ttoaitume knnde
P1^ d at w Han rxs&ee ^ pu den Maade. jeg
aorecte <*rat :«t «yc Laroereyirtne stkkrede
3BiM. i: Yiac« i*v£ *i iest Kn Fetg* at at Jal
mm iaak’fc «g tXjrk a»^l evmmr Tkala-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
