- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
51

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tryk af Haandskrlflet AM. 748 4to. De hidtil utrykte Digte, der meddeles i
Anhanget, ere prwnlur, en Omsætning i rimur af Hamarsheimt, og rimwr frd
VoUtmgi kmum Sboma, som, forfattede af en ellers ubekendt Kdlfr skdld,
svare til de 8 første Kapitler af Volsungasaga; begge Dele meddeles efter
Membranen AM. 604 4to fra Enden af 15de Aarhundred.

c

Fornsogur. Vatnsdælasaga, Hallfre&arsaga, Floamannasaga,
ber-ausgegeben von Gu5brandr YigfisMB und Theodor léUas. Leipzig
1860. (J. C. Hinrich8*8che Buchhandlung). XXXII+239 S. at. 16.

Vatnsdslasaga (S. 1—80) er en Familiesaga, der handler om den
mest ansete Familie i Vatnsdalr i Hiinavatns^ing paa Nordlandet; Sagaens
Forhistorie gaar tilbage til Norge, men efter at Vatnsdalr éngang er tagen i
Besiddelse af Ingimund den gamle, vedbliver den at væref Begivenhedernes
Skueplads lndtU Enden; Sagaen slutter med borkell krafla Vatnsdælagodl, f
omtr. 1008. Sagaen henføres af Udgiverne til Tiden 1250 til 1260.
Haand-skrlfterne stamme fra et Pergamentshaandskrift fra Slutningen af 14de
Aar-hundred, Vatnshornsbdk eller Vatnshyrna, der nu paa enkelte Blade
nsr er gaaet til Grunde; her er udgivet efter A. M. 559 4to. (med Hjælp af
A. M. 138 fol.); Werlauffs Udgave, 1812 4to. (med dansk Oversættelse) er
besdrget efter A. M. 128 fol. — Hallfreftarsaga har en biographisk
Cha-rakter, den fortæller om den beromte islandske Digter HallfreØr van dræ
5a-skåld (f omtr. 1010); det nordvestlige Island danner Udgangspunctet for
Hallfreds Rejser og Hændelser 1 Norge og Sverrig. HallfreØnrsaga findes i kortere
og 1 længere Form Den her (S. 81—115) trykte er den kortere og findes
kon i ét Pergamentshaandskrift, den bekjendte Codex A. M. 132 fol. fra
Begyndelsen af 14de Aarhundred, hvorefter Egils saga, Laxdæla saga og flere
Sagaer ere udgivne. Hallfreftarsaga er ogsaa udgiven i Gfslasons Prøver Nr. U,
S. 6—41. Den henføres her i Fornsogur til Tiden 1220. —
Fldamanna-saga (S. 117—161) forener Familiesagaens Karakter med Biographiens, den
handler dels om Atli jarls Efterkommere i Landskabet Fiol, dels om én af
dem, den dristige Grdnlandsfarer Jorgils orrabeinstiiipr; det sydlige Island er
Udgangspunctet for hans Søfarter paa Island, Hebriderne og Grdnland; han
døde omtr. 1022. Sagaen er skreven, efter at Smagen for Ridderromanerne
havde fundet Indgang paa Island, den kan ikke henføres til en tidligere Tid
end til Enden af 13de Aarhundred. Den findes nu kun fuldstændig i
Papirs-baaudskrifter, der, ligesom Haandskrifterne af Vatnsdælasaga, udgaa
fraVatns-hornsbék; her er udgivet efter A. M. 516 4to (med Benyttelse af A. M. 517
4to). Sagaen er med Udeladelse af de første 7 [8] Capitler tidligere udgiven
af Flnnr Magnusson i Grdnl. hist Mindesm II. 1 — 221. — Iblandt »Beilagen*
findes 1) et Membranfragment af Vatnsdælasaga (Cod. A. M. 445 b 4to).

2) Fragmenter af den udførlige Fléamannasaga. 3) De Afsnit af
Landnåma-brfk, som vedknmme Vatnsdælasaga og Floamannasaga. 4) KvæM HaIIfredar.

— Ifølge Fortalen tilhører den væsentligste Del af Arbejdet G. Vigfusson.

BårSaraaga Snæfellsdss, Vi’glundarsaga, ^or5arsaga,
Drauroa-vitranir, Voløaftåttr. Ved Guftbrandr VigfiSSO*. (XXVI Ide Bind
af Nordiske O Idskrifter, udgivne af det nordiske
Literatur-Samfund.) Rbhvn 1860. XVII+177 S. 8.

Disse tre Sagaer tilligemed de følgende fiættir tilhøre ifølge Udgiveren
ikke den historiske Sagakreds, men ere romantisk-eventyrlige
Fortællinger, der tild*ls, men paa en vilkaarlig Maade, knytte sig til historiske
Personer og Tildragelser. Alle tre Sagaers Skueplads er paa Island, de kunne
derfor kaldes islandske Eventyr. Endnu flere Fortællinger høre til denne
Klasse, men ingen af disse Sagaer synes at være ældre end fra Slutningen
af 13de Aarhundred (Kjalnesinga saga), men de allerfleste ere fra lide
Aarhundred, nogle maaske endog fra 15de. Sandsen for Eventyr og Romaner
synes først ved denne Tid at have faaet Overhaand paa Island. — Bårftar-

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free