Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saga (S. 1—46) har et mythisk Anstrøg, og handler tildels om Skytsaander
og Jætter, som man troede, beboede Landets Fjelde. Den■ indblander
Til-kaarlig historiske Personer i Fortællingen. Man viser nu paa Island mange
Stednavne, der slutte sig til Barftarsaga, de ere efter V. optagne efter
Sagaen, ikke omvendt. Sagaen henføres af Udgiveren til 14de Aarhundred.
Den er udgiven én Gang for i Margfrédir soguf)a‘ttir, Holum 1756 (S. 163—182),
men Texten er slet; der er der gjort to Sagaer af den, Bårtar saga og GesU
saga. BArftar saga har været optaget i Vatnshornsbék, men kun et lille Stykke
deraf er tilbage (I Additam. 20 fol. paa Univers.-Blbl.). — Vi’gl undar saga
(S. 47—92) er en blot og bar Kjerllghedsroman, men overført paa islandsk
Grund. Den antike Tid skildrer den med Træk fra den romantiske Tid. Den
har mange Vers ; i det mindste en Del af dem synes at være ældre end.Sagaen.
Dens Haandskrifter gaa op til 15de Aarhundred og Sagaen kan ej være ældre
end fra Slutningen af 14de. Til Grund for Udgaven ligger A. M. 510 4to fra
15de Aarhundred. Sagaen har én Gang for været udgivet i Margfrofiir
sogu-jnettir 1756, S. 15—33. — Det Brudstykke afJxSrdarsaga hredu (S. 93—105),
som her er trykt, er en fra den almindelige {»drftar saga hredu meget
for-skjcllig Recension. Denne Recension var i 17de Aarhundred kun til i én
eneste Membran, Vatnshornsbok, og blot som Brudstykke. Sagaen findes i
vore Brudstykker af Yatnshornsbék: Begyndelsen i Addit. 20 fol., hvor en Del
af Bladet er skaaren bort, men kan udfyldes efter to Papirshaandskriller;
Slutningen af Sagaen er hensat i A. M. 564 4to; Begyndelsen er aldrig fdr
udgiven, men Slutningen er trykt i Fridrlkssons Udgave af Thord Hredes Saga
(1848; VI blandt Nord. Oldskr.) S. 59—66. — Af de 4 Draumvitranir
S. 106—132 (Nr. 2 er dog egentlig ingen Drom) ere Nr. 2 og 3 (Bergbua
J>åttr og Kumlbua båttr) udgivne efter Læ vn i ngerne af Vatnshornsbdk i A. M.
o64 4to. — Volsapåttr er tagen fraFlatøbogen. — Bergbiia-, Kumlbua- og
Yolsaftåttr have aldrig for været trykte. — Et Udtog paa Dansk ledsager disse
Sagaer og (Ⱦttir.
Håvar&ar saga Isfirftings, besorget og oversat af fi. Thfdin—j
med et Tillæg om Sagaen og Forklaring af Viserne ved Gisli
llH|«lhsM. (XXVIII Bind af Nordiske Oldskrifter,
udgivne af det nordiske Li teratur* Samfund.) Kbhvn. 1860. 191 S. 8«
Skuepladsen for Begivenhederne er fsafjorftr i det nordvestlige Island.
Sagaen har én Gang for været udgivet i MargfroAir sogu(»ættir, 1756, S. 38—68.
Nærværende Udgave indeholder: 1) Sagaen efter A. M. 160 fol. S. 1—54;
desuden et lille Afsnit efter A. M. 552 Litr. O, 4to. S. 54—55. 2) Dansk
Oversættelse S. 56—111. 3) Om Haavard Istlrding og Forklaring over Viserne.
Af G. Bryqjtiifsson. S. 112—191. Efter Br. skylder Sagaen de i over
etAar-hundred i Hukommelsen bevarede Vers af den gamle Haavard sin Tilblivelse;
alle Haavards Vers have deres Udspring fra samme Tanke, idet de udtrykke
den dybt krænkede og fdr saa nedbojede Faders Haab om eller stolte
Glæde over den heldig fuldførte Hævn paa Sonnens Banemand; Fortællingen
er en, rigtignok ufuldstændig. Beretning om, hvorledes Thjodreks udenfra
indtrvngeude Slægt tiltrodser sig Magten i isafjdrdr; Nedskriveren har haft
Mangel paa Localkundskab og Sagaen gjor sig skyldig i PersonforveiTmger;
det antages at Sagaen ej er bleven til paa Vestlandet, men snarere paa
Nordlandet. Viserne emenderede S. 177—181.
Heliga Birgittas uppenbarel«er, efter gamla håndskrifter utgifha
af li. I» Ulf lig Forstå bandet. (Udgjor 29de og 30te Hefte
af Svenska fornskrift-sållskapets samlingar).
Stockholm 1857.58. (P. A. Norstedt & Soner). 408 S. 8.
Deu hellige Birgitta blev fedt 1304, fik 1368 Pavens Tilladelse til at stifte
et Kloster i Vadstena, døde 1373 og blev canoniseret 1391. Birgittas
Levnedsbeskrivelse lindes i Fortalen til Vadstena kloster-reglor ti Fornskriftaåil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
