Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skapets samlingar), Stockh. 1845. Hendes Aabenbarelser (revelatione*) ere
oversatte paa flere europæiske, ja endog asiatiske Sprog, og ere bievne trykte
i flere Lande, men paa Svensk have de aldrig for veret trykte. — Texten til
dette Bind (1—3 Bog) er trykt efter et Haandskrift paa det Kongel. Bibi. i
Stokholm med gammelt Mærke (AnUquitets-Archivets) A 33, som blot
inde-holder disse tre første Bøger. Udgivelsen er bogstavret med Cursiv til
Antydning af opløste Forkortninger. Efter de øvrige Haandskrifter ere nogle
Rettelser, der nærmere betegnes, foretagne.
IStt Forn-Svenskt Legendarium, indeh&Dande
medeltidskloster-aagor om helgon, p&fvar ochkejsare ifi&n det l:sta till det XIII: de
århandradet. Efter gamla håndskrifter af George Stepteas. Andra
bandet. (Svenaka fornskrift-sKllskapets samlingarVII:2).
Stockholm 1858 (P. A. Norstedt & Soner). S. 655—1341. 8.
Med 7de Hefte (S. 1177—1341), det 31te Hefte i fornskrift-sållskapets
samlingar, er det i disse Samlinger optagne gammel-svenske Legendariums
Udgivelse afsluttet Legendariet er samlet mellem 1256 og 1272. Det
indeholder mangfoldige, sædvanlig stærkt forkortede, hist og her ogsaa stærkt
udvidede, Bearbejdelser af flere blandt de Legender, som omtrent ved samme
Tid bleve samlede og ndgivne af Jacobus de Voragine i Legenda aurea;
dog er det uvist, om Legendariets Forfatter har kjendt dette Værk, da
Legenderne vire til forinden. Hovedhåndskrifterne ere: 1) Codex Bureanus,
nedskreven mellem 1340 og 1370, nu I det Kongel. Bibi. i Stokholm, hvor den
er signeret A. 34; denne Membran er hel og holden aftrykt; om Sprogformen i
denne Codex taler Bydqvist i Svenska sprftkets lagar I, s’ XXI f., sml. 308; den
har ofte * 1 Endelser for at betegne Haivlyden: girar, giver, daghar, Dag; den
bruger i Almindelighed p, hvor de ældste svenske Skrifter have det. 2) Codex
Bildstenianus, skreven 1420—1450, nu i Upsaia Universitetsbibliothek; der
er udførlig Beskrivelse af den med Facsimiler i S. Patriks-sagan (i
fornskrift-sållskapets saml.), Stockholm 1844, Indledn. S. XVII—XXII. Til Grund for
Udgaven ligger Codex Bureanus, men dens talrige Huller ere udfyldte dels
efter Codex Bildsten. dels efter andre Haandskrifter; Cursiv antyder opløste
Forkortninger. Afvigende Læsemaader meddeles S. 919—1042; derefter
kommer Legendariets Calendarium S. 1043—1069 Et Navneregister meddele*
S. 1074—1171, et Sagregister S. 1173—1290, en Efterskrift om Legendariets
Alder og Haandskrifter o. s. v. S. 1291 — 1338. Bemærkninger om
Legendernes Oprindelse findes S. 1196—1241 under Overskriften «Folk-Nyther och
Folk-Sagor, m. m.-: mange af Helgenernes Handlinger og Jærtegu ere en
Gjenklang af Begivenhederne og Underværkerne i det gamle og nye Testament
eg i Christi Liv paa Jorden, men en stor Del af de Ejendommeligheder, som
indførtes i den christne Tro og Legende-Literatur under Middelalderens
Udvikling, er middelbart eller umiddelbart Laan af den gamle Hedendom og
Folketroen hos de classiske, østerlandske, keltiske og germaniske Folk, for
hvem Christi Lære forkyndtes; en hel Del Helgener og meget af den romerske
Cnltns er opkommet gjennem en blot og bar Omdøbnlng eller Omformning
af hedenske Navne, Fortællinger og Skikke.
Bonaventuras betraktelser ofver Christi lefverne; Legenden om
Gregorius af Armenien; efter gamla håndskrifter utgifna af
S. S. Ile—tig. (UdgjorXVde Bind eller 32te og 33te Hefte af
Svenska fornskrift-sållskapets samlingar). Stockholm
1860. (P. A. Norstedt & Soner). XXXV+424 S. 8.
Den navnkundige »serafiske Lærer*, Franciscanernes berdmte
Ordens-general Bonaventura (f. 1221, f 1274) var en frugtbar Skribent. Hans
Skrifter vare i Middelalderen vidt udbredte og læses for en Del endnu i den
romersk-katholske Kirke. Af hans Skrifter synes ’alene ét, men ogsaa det mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
