Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han nøio analyserer, og som ved Siden af sin Interesse som stilistisk
Curiositet giver et mærkeligt Billede af Øieblikkets Stemning, man
seer, hvor vigtigt hele det nære Forhold til Orienten var, som just
var begyndt, og hvilken Magt der laae paa, at man i Øst og Vest
sluttede sig til hinanden. Det 3die Capitel med Overskrift
„Ex-pédition contre Genséric44 vieer, hvor snart det Haab, som denne
Forbindelse havde fremkaldt, skulde gaae tilgrunde, det skildrer os
det ulykkelige Tog imod Genseiik, som den østromerske Feltherrea
Forræderi og Ricimers Lunkenhed gav saa forfærdelig en Ende.
4de Capitel er „La chute d*Anthémius“; der seer man Forholdene
udvikle sig endnu værre, Ricimers Egoisme og Keiserens Mangel
paa Klogskab fremkalde et fuldstændigt Brud imellem dem, hvoraf
Følgen bliver Keiserens Fald og dermed nye Ulykker for Riget.
Paa denne Maade bevæger Skildringen sig jævnt videre igjennem
de følgende Capitler, indtil det sidste viser os Theodorik indtage
Ravenna og med egen Haand nedhugge Odoacer; den chronologiske
Orden følges strengt, og der er den nøiagtigste Sammenhæng imellem
det Hele.
Det Aar, hvormed Skriftet begynder, nemlig Aaret 467,
Aaret for Anthemius’s Thronbestigelse, er vistnok et ret passende
Udgangspunkt, forsaavidt det er et Øieblik, hvor det seer ud,
som om lykkelige Tider skulde begynde, deels paa Grand af
den nærmere Forening imellem Østen og Vesten, deels paa Grand
af Ricimers Giftertfiaal med Anthemius’s Datter, og den tragiske
Udvikling i det Følgende kommer derved til at staae dobbelt
slaaende; men hvor berettiget end alteua Udgangspunktet bliver i
æsthetisk Henseende, kunde Anmelderen dog ønske, at det havde
været valgt noget andérledes. Forholdet til Germanerne er
Værkets Hovedpunkt, og derfor havde det vistnok været rigtigere
at lade det begynde nogle Aar tidligere, f. Ex. med Avitus, hvis
Thronbestigelse ved Vestgoihernes Hjælp netop er saa
charae-teristisk; man vilde derved ogsaa have faaet Majoriane Regering
med, der er saa eiendommelig paa Grund af hans patriotiske
Sindelag, og netop fordi Ricimer er en Hovedperson i hele
Begyndelsen af Værket, havde det været ønskeligt at faae en
udførligere Skildring af ham ogsaa i denne Tid, istedenfor at vi nu
maae nøies med nogle korte Antydninger om hans Forhold før 467.
Fraseet denne Anke forekommer det Anmelderen, at Værkets Plan
er fortræffelig; det er en Hovedside af Tidens hele Udvikling, der
her udtømmende gjennemføres, leilighedsviis under Fremstillingen
kastes der — uden Skade for Planens Enhed — Lys over andre
3ider af hine Tiders Forhold, og characteristiske Træk fremdrages;
tnen Glæden over det fyldige Billed, der oprulles for Læseren,
fremkalder unægtelig let det Ønske, at Forf. havde givet os endnu mere,
-at han stærkere havde draget den Baggrund af sociale og sædelige
Forhold, hvorpaa Begivenheder staae, ined ind i Skildringen, at
han med andre Ord havde givet en „bistoire*4 istedenfor „réci ts“.
Skjøndt Forf. nu har valgt denne beskednere Titel paa sit Værk,
saa yttrer han dog Frygten for, at netop denne Titel skal bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
