Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kæmpede de sidste romerske Patrioter Fortvivlelsens Kamp i
Pro-vindserne, Sidonios Apollinaris og Ecdicius i Gallien, den hellige
Beverinus I Noricum. Fra det østlige Rige var ingen Redning at
haabe. Riget selv var svagt, om end langtfra i den Grad som det
vestlige, og smaalige H ofint rigu er samt national Antipathi imellem
Grssk og Romersk hindrede, at der ydedes nogen kraftig Hjælp
derfra. Flere Forsøg gjøres paa at knytte nærmere Forbindelse med
det constantinopolitanske Keiserhof, derfra udbeder det romerske
8enat sig en Keiser, da Thronen var ledig i Aaret 467 — en
mærkelig Tilstaaelse af, at Rom ikke mere var istand til at regere
»ig selv —, man jubler Anthemius imøde i Rom, men snart biyder
Uvillien imod Grækeren frem, og man har hverken Kraft eller Villie
til at holde ham oppe imod Ricimer; fra Østen modtager man
tiden en anden Keiser i Julius Nepos, men kun for kort Tid
efter med Kulde at see ham blive stødt fra Thronen. I det
politiske Liv seer Romeren og Grækeren skjævt til hinanden, og i
det Kirkelige, paa denne Tid saa nøie sammenvævet med hiint,
gtwier det endnu værre; der er Grækeren i Romerens Øine kun et
Menneske, som ingen Forskjel kjender pna Sandhed og Løgn, og i
Bnnbuller udstødes fra begge Sider de voldsomste Forbandelser.
Intet Under da, at den østromerske Keiser med Ligegyldighed lader
Barbarerne husere imellem de forhadte Latinere, og endelig giver
Theodorik frit Spillerum i Italien for at knuse Resterne af den
▼estromerske Autonomi, som det hedder i den gamle Beretning,
„anbefalende ham det romerske Senat og Folk41. Hele dette
Forhold imellem Græsk og Romersk, denne uhyggelige Uvillie, der
fra de første Tider havde hersket mellem Østens og Vestens Romere,
danner Tidens andet store Hovedpunkt i national Henseende og er
en væsentlig Grund med til det vestromerske Riges Fald. Det er
disse to Punkter, Forholdet til Barbarerne og Forviklingerne med
Orienten, hvorom Fremstillingen i Thierrys Værk grupperer sig.
Dets Skueplads er for at bruge hans egne Ord „Italien, Cæsarernea
Kegeringsnæde, og Noricum, saa uadskilleligt fra Italien under disse
Tiders Begivenheder; længere tilbage viser sig det østlige
Keiser-dømme, som det er umuligt ganske at fjerne sig fra ved en Skildring
af Vestens Forhold, og nogle Udsigter aabne sig undertiden til
Gallien og Afrika, nnar Forholdenes Sammenhæng kræver det“.
Værkets forskjellige Dele ere nøie sammenkjædede; men i
hvert enkelt Capitel findes dog en bestemt Hovedbegivenhed,
hvorom det mindie Fremtrædende grupperer sig, og derfor er
Værkets Titel „Récits11 træffende; der føres en Række klart
og bestemt tegnede Skildringer forbi Læseren, saaat
Hovedpunkterne træde tydelig frem og man i Ro kan dvæle ved dem. 1
første Capitel skildres Anthemius’s Thronbestigelse, og med Rette
har Forfatteren benævnt det „Anthémitis et Riciiner44, thi det er
Forholdet imellem dem, hvorpaa hele Øieblikkets Spænding beroer,
det er dem, Alles Øine hvile paa. Skildringen deraf fortsættes i
2det Capitel, som Forf. har kaldt „Sidoine Apollinaire & Rome(,
hvor Hovedpunktet er Sidonius*s Panegyrik til Anthemius, en Tale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
