Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dene udvikles for dee bcstente Combination v der er fulgt, og «dei»
eactcndeKf eritisk Raisonneren. Fortællingen og Skildringen er det«
bvorpaa det Hele kommer sn, og men kan- forsaavidt med Rette
regne Tbierry med til den Classe Historieskrivere, der geae
alder Nevn sf l’école historique eller l’école déscriptive;
men kan er dog ligesom sn Brodér langt fra at lade sin
Person-fighed og sin snbjective Opfattelse i den Grad træde tilbage seas
f. Ex. Skolens bekjendte Stifter Barante. Medens denne ganske
sætter sig paa den Tids Standpunkt, han skildrer, og paa sin Vis
i bei Grad beundringsværdigt fortæller, som om det Hele var en
Beretning fra gamle Dage, i den gamle Character v blot uden nogen
Affektation i Sproget, fortæller Thierry som den, der staaer udenfor
Kilderne, bar optaget dem i sig og nu seet fra sin egen Tid lader
Billedet oprulle sig for os. Fortællingen skrider sikkert og roligt
frem; men kvor en Oversigt er ned vendig for at sætte Læseren
paa det rette Standpunkt, indskydes en saadan; kvor et
Raisonne-ment kan bidrage til at faae et klart 8yn paa Tidens og Person»
ligbedernes EiendommeKgbed, feler man Forfatteren selv trmde frem,
og hsos Bemærkninger ere paa slige Steder ofre fortrinlige; det er,
som om en aandfuld Fortæller, der havde alt Stoffet inde, vilde for*
tælle En det, men saaledes at han tillige vilde lade sin Opfattelse
og Anskuelse træde frem. Dette Princip er vistnok det smukkeste»
der kan felges i historisk Fortælling, og man kan ikke noksom
beundre det her omtalte Værk i denne Henseende. Ingensteds
afbrydes man af lange Udviklinger, hvorfor Begivenhederne og
Kilde-stederne msae combineres paa den eller den bestemte Maade,
ingensteds træder det møisommelige Arbeide i Studerkammeret frem;
Forfatteren giver sine Resultater, anfører Hov edst ederne af sine Kilder
under Texten og overlader forøvrigt til Læseren selv at overbevise
sig om, hvorvidt Forfatterens Combination er den rette *). En saadan
Fremstillingens Kunst bliver dobbelt vanskelig, hvor Kilderne frem*
byde særegne Vanskeligbeder, hvor det er umuligt uden en
omfattende Mængde Combinationer at faae et Billede frem, idet der idelig
næsten kun antydes -i Kilderne; men netop i Behandlingen af et
saadant Stof vise Thierry s store Evner sig; hans omfisttende
Kjendskab til Kilderne gjør, at intet Træk. som bar nogen
Betydning, undgaaer ham, hans store Skarpsindighed og Combina tionsevne
bringer hsm til at samle fra forskjellige Sider, hvad der kan
forbindes sammen, og hans Fantasirigdom gjør det muligt for ham at
benytte, hvad der i Kilden blot antydes, saaledes at det treder
frem som en fyldig Situation. Heelt. igjennem sporer man
Bestorm-b isen for ligesom at indblæse Liv og Anskuelighed i Kildens sche»’
statiske Ord, og en Sammenligning med Kildeskrifter som
Eugip-pius’s eller Joraandes*s vil vise, i hvor overordentlig en Grad
det tidt er lykkedes ham. Men en Følge af bele denne Bestræbelse
er en vis Frihed ligeoverfor Kilden: hsn benytter, hvad der staaer
i denne, til at danne sig en bestemt Forestilling om, hvad der er
>) f. Ex. S. 64, 149» 241, 243, 289, 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
