Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ekeet, og deraf construerer han et Billed, saaledea som han seir seer
dot i »in Fantasi, han advikler det paa en Maade digterisk i Detail.
Den derfor, der i en moderne Behandling af et Tidsrum kræver, at
der, med Undtagelse af Raisonnementer, ikke maa føies Noget til
Kilde-ekrifternes Ord, ham ville Historieskrivere som Brødrene Thierry
aldeles ikke tiltale, han vil finde deres hele Behandling vilkaarlig,
og for kam vil et Værk som det her foreliggende være en rig Kilde
til Anstød. En Frihed, der saaledes er meget almindelig hos begge
Brødrene, er, at de stærkt fremhæve Stemningerne bos de forskjel*
Hge Personligheder, et Punkt, hvor Kilderne meget hyppig aldeles
tie stille; men i mange Tilfælde lader Stemningen sig ogsaa med
Bestemthed construere ud af den givne Situation, en Fremstilling
deraf kaster et Liv over det hele Punkt, og for at forstaae Begiven*
hedernes Udvikling er det tidt af Vigtighed netop at slaae
Stemningen fast, selv om Kilden tier stille derom. En anden Frihed,
T hier ry jævnlig tager sig for at gjøre Situationen mere levende,
er at kan, hvor Kilden blot har indirecte Tale eller kort angiver
Indholdet af Ord, der ere bievne fremførto, lader sine Personer
bruge ligefrem Tale1), et Princip, han forøvrigt har fælles ikke blot
ned sin Broder, men ogsaa med andre betydelige moderne
Historie-akrivere, f. Ex» Broglie. Hvorvidt dette er tilladeligt eller ikke,
derom ere Meningerne vistnok deelte; det ligger nær at anke over,
at man derved lægger de historiske Personer Ord i Munden, som
de i Virkeligheden aldrig have sagt; men desuagtet lader der sig
dog anføre vægtige Forsvarsgrunde derfor, i det Mindste saaledes
eom det træder frem hos Thierry. Man maa nemlig nøie erindre,
at der her aldrig er Spørgstnaal om længere Udviklinger, hvor den
formelle Side vilde have Betydning; Thierry anvender det kun,
hvor det gjælder kortere Y tt ringer, altaaa med en enkelt bestemt
Pointe. Paa denne ligger hele Vægten, og den lider Intet ved, at
Ordene omsættes i ligefrem Tale, saa at der altsaa slet ikke finder
nogen historisk Forvanskning Sted; det Hele reducerer sig til et
Smagsøpørgainaai, og Ingen vil vel nægte, at der paa denne Ma*de
bringea et livligt dramatisk Moment ind i Fremstillingen, hvorved
den i bøi Grad maa vinde. Dette ér ogsaa Grunden til, at naar
der i Kilderne, fraseet de lange Taler, hvor den rhetoriske Stiliseren
er iøinefaldende, bruges ligefrem Tale, vil en moderne Forfatter
benytte en saadan med Glæde, veltilfreds med paa den Maade at faae
et livligt Moment ind i Udviklingen, og dog kan man ogsaa her i
de allerfleste Tilfælde sige, at i Virkeligheden have de paagjældende
Personer ikke brugt de bestemte Udtryk, hvormed de indføres; mai*
kunde ogaaa her erklære det for uberettiget at lade dem tale med
deres egne Ord. For at anføre et enkelt Exempel paa. dea omtalte.
Frihed hos Thierry, og hvor det forekommer mig, at den er i høi
Grad berettiget, skal jeg anføre et Træk fra hans Skildring af
Romernes Kamp med Genserik under Anthemiua. Fortællingen be-
*) F. Ex. S. 72, 84, 85, 99, 160, 180, 187, 211, 218, 291, 328, *41, 374,
377, 387, 390, 393, 426.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
