Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konge Flaccitheus. Denne Fyrste fulgte med stor. Begejstring den
hellige Mands Raad, og et Par heldige Forudsigelser fra Severinua’s
Side havde bragt ham til at fæste fuldkommen Lid til hans Ord;
men naar Thierry (S. 181) lader Fyrsten idelig love 8everinus
ne rien entreprendre désormais sans son assentiment” eller lader ham
,,perpéiuellement" indskjæipe sine Sønner: “Obéisses å Vkomme de Dis*,
si vous voulez h mon exemple rigner en pcdx si vivre longuemenf*, da
er det utilladelige Tilføielser, thi der er Intet i Kilden, hvormed de
knnno forsvares. Vilkaarligt er det ogsaa, naar han skildrer
Vest-gothernes seirrige Fremtrængen i Aaret 474 under Eurik, og hvor.
det er sikkert nok, at de erobrede Berry, da at sige „Bourgss
epouvantée ouvrit aes portes”; thi om det end er sandsynligt, at
Bourges faldt med de andre Byer i Egnen, saa er det dog umuligt
at sige, paa hvilken Maade den blev erobret; det kan ligesaa godt
være, at den er bleven taget med stormende Haand, som at den
overgav sig i Forfærdelse1). — Det er en lignende Vilkårlighed,
naar han udsmykker Personligheder ved at give dem Epitheta, som
der ikke efter Kilderne er nogen Grund til at give dem, saaledes
som han gjør det, hvor han (S. 214) taler om en østromersk General
Clarianus som „tm général non moins énergique queprudent” eller naar
han (S. 224) kalder en anden Feltherre Nepotianus ,,«m général assss
distingui”; man veed i Virkeligheden aldeles Intet om disae Masnd,
hvoraf man kan slutte Noget om deres Dygtighed.
Bestræbelsen for at faae Situationerne til at træde levende frem
har ogsaa bragt ham til flere Gange at behandle de Steder med
Vilkaarlighed, hvor der i Kilderne indføres Personer talende i
ligefrem Tale. Jeg skal ikke dvæle videre ved, at hanB Oversættelse
stundom snarest maa kaldes en Paraphrase og det endog vel fri, f. Es.
S. 130, 164 og ligeledes 126, hvor det er et Brev, han oversætter;
deiimod er det en utilladelig Frihed, naar han, som det skeer et
Sted, deler en Tale i to Dele og henlægger hver Deel til sin Tid.
Han gjør dette ved Skildringen af Theodoriks Fremtrængen i Italien,
hvor denne Fyrste træffer Epiphanius, Biskoppen i Pavia, og hvor
han efter Ennodius’s Beretning udbrød i Lovtaler for sine Nærmeste
over Biskoppen. Det er disse Ord, Thierry skiller i 2 Dele og
henlægger til to forskjellige Tidspunkter, en Frihed, hvorved der
kommer til at ligge mere Vægt paa disse Ord, end de fortjene.
Det er ovenikjøbet næppe værdt at tillægge denne lille Tale af
Theodorik nogen synderlig Betydning, da den seer tvivlsom ud, den
bærer meget lidt Præget af at være en gothisk Erobrers Ord og
ligner meget mere Ennodius*s rhetoriske Floskelstil. Urigtigt er det
ogsaa som Thierry gjør et Sted (S. 109), hvor han indfører
Ri-cimer talende, da foruden de Ord, der i Kilden lægges denne i
Munden, at lade ham sige noget mere, hvortil der ikke findea Spor
af Antydning i den gamle Beretning.
*) Jeg har her kun anført nogle Exempler for ikke at blive for vidtløftig;
men ninn vil linde den samme Feil S. 82, 86, 153, 165, 263, 290, 332,
420, 482, 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
