Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Theodorik. Man kan paa Forhaand sige sig selv, at Theodoriks
Modstander i et saadant Skrift vilde være skildret med de sorteste
Farver; men netop derfor er det en ureen Kilde. Det er gaaet
Thierry, som det er gaaet hans Broder og mangen anden genial
Mand, at han i sin Bestræbelse efter at gjennetnføre et smukt og
rigtigt Princip er bleven eensidig og vilkaarlig. At paavise dette
▼ed at gjennemgaae Værket i det Enkelte, vilde vistnok have sin
Interesse; men dertil er Værkets Stof de fleste af Tidsskriftets Læsere
for fremmed, og Formaalet med denne Anmeldelse er blot at give
cn almindelig Forestilling om Værkets Betydning og eiendommelige
Character. Jeg maa derfor nøies med at dvæle ved enkelte
Exempler.
Den Feil for vilkaarlig at udmale og gjøre Tilføielser til
Kildernes Beretninger er natnrligviis fremtrædende i forskjellig Qrad,
eftersom de forskjellige Afsnit af Tidens Historie ere mere eller
mindre mangelfulde, hvad Kilderne angaaer. De Aar, det staaer sig
daarligst med i denne Henseende, ere uden Sammenligning Aarene
473-*-75 Glycerius’s og Julias Nepos’s Regeringsaar, og det er ogsaa
netop af denne Grand det uheldigste Parti i Bogen1). Thierry s
Behandling af disse Aar er vistnok sindrig; men gaaer man den
»armere paa Klingen finder man Meget, der er aldeles usikkert og
løst, selv om Hovedtrækkene ere sikkre nok; det er et Parti, hvor
Kildernes Siethed kun tillader at tegne i temmelig ubestemte
Con-tourer, og ethvert Forsøg paa at skabe et fyldigt Billede fører her
ed over Historien. Men Overdrivelsen træder ogsaa frem andre
Steder, naar han f. Ex. Side 117 ved at omtale Spændingen imellem
Anthemius og Blcimer skildrer Biskop Epiphanius af Pavias Reise til
Bom for at bringe et Forlig tilveie. Overalt, siger ban, stimlede Folk
aammen for at hilse paa ham/ Bønderne forsamlede sig i Masse ved
Landeveien og Befolkningen i Byørne om de Steder, hvor han
udhvilede sig, Ingen tvivlede om det heldige Udfald paa hans ReiBe.
Hvor lyønt dette nu end tager sig ud, og hvor muligt det end er, at det
har fondet Sted saaledes, saa er det dog aldeles tomt, thi det har ikke
den mindste Antydning i Kilden at støtte sig til. Paa en ligesaa
overdreven Maade og maaskee endnu stærkere anfører ban
Enkeltheder nogle Steder i sin Skildring af den hellige Severinus’s
Optræden i Noricum, — forøvrigt netop et af Værkets Glandspunkter.
Det er, hvor ban skildrer Severinus’s Ankomst til Provindsen og første
Optræden i Byen Asturi. Alle Huse siger han, (S. 143), lukkede sig
for den fattige Fremmede, og han „courait risque de mourir de faim
d de /roid, ei le portier de VéyUse ne Veut re$u done un coin de
Ven-do«, qu’U oecupait pr&s du templé". Men det er i Virkeligheden Digt,
Ai Kilden har Intet derom, man kan af denne kun see* at
Seve-nws boede hos en custos ecclesiæ, og at han snart forlod Byen,
fordi den ikke vilde lytte til hans Prædiken, alt Andet er uhistorisk.
Eadira mere vilkaarlig er han imidlertid et andet Sted, hvor Talen
c* om Severinus’s mærkelige Forhold til den nærboende rugiske
*) 2U—2I9, 224—231, 246 ff. (294—295).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
