Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi skulle gaae over til de øvrige Dele af Bogen. Hvad Afsnittet
om Udtalen angaacr (S. 3—27), da troe vi, at Fremstillingen
vilde have vundet, hvis den havde været mindre udstykket, det Ens»
artede mere samlet, men sknlle ikke ophdde os herved. Til at
be-dømme og tilegne sig et fremmed Folke Udtale af dets Sprog hører,
foruden en fortsat Iagttagelse paa Stedet selv, en Skarphed i Øret
og en Bøieligbed i Organerne, som kun Faa have og hvoraf Anm.
ialtfald ikke troer at være i Besiddelse — ligesom ogsaa dette Punet
for vore lærde Skolers Vedkommende indtil en vis Qiad maa blive
et seeundairt. Et Punet skal Anm. tillade sig at berøre, nemlig
hvad der S. 13 siges om Udtalen af det for et dan’k Organ saa
vanskelige ge og j, der gjengives ved „et (meget blødt) «cfc, det
franske eh.” Anm. kan ikke Andet end betragte j og ch som
▼*-sentligen forskjell’ge og det synes ham, at j er vort Jod med en
eiendommelig Aspiration, saa at Lyden vel nærmest maatte
udtrykkes saaledes som f. Ex. i Bor rings Grammatik ved tø Under G
S. 13 knnde maaskee EngAicn, under L mouillé § 41 den
oprindeligt provencalske Forbindelse af 1 og h (Pardalhac, Mérilhøu o. d.)
være medtagen. Ved ti § 33 havde der været Grund til at nævne
Ord som Spartiate, Miltiade, livor H tvertimod vor Sædvane udtaleø
som ti, samt de ikke sjeldne franske Ord balbutier og initier. S. 26
kunde blandt de Ord, hvori -s liøres i Enden, væro tilføiet ø&iif.
Dam som Udraab („udtalt dame”) kan ikke komme af det forresten
ganske forældede dam (Skade, af damnum). Det er ligefrem «== dam*
o: Notre-Dame, brngt som vor Almues „Jøsses”. Efter 8 43, ved
Stykket om Tone- og Læsetegn, kunde der have været
Anledning til at sige Noget om Brugen af de store
Begyndelsesbogstaver og om Ordenes Deling i Stavelser, der snart stemmer
med Latinen, snart ikke, saasom res-ter, dam-ner, trans-itian. Ved
Omtalen af Bindestregen kunde være bemærket, at den sædvanligst
sættes efter tris foran et Adjeetiv «Iler Adverbium *). Her havda
maaskee ogsaa været Stedet til at tale om In terpun c tionen, der
afviger ikke saalidet fra vor Brug, saasom ved Relativer, ved
Tidø-eller Stedsangivelser og andre i en Sætning indskudte nærmere
Bestemmelser. Sammesteds kunde § 47 om Apostrophen have vjeret
noget fuldstændigere. Ved Omtalen af grand mbre, grand satte o.desl.
var der Anledning til at angive Grunden, navnlig at en Del latinske
Adjectiver paa -is, is, e i Fransken længe holdt Big som communia,
altsaa med een Form for begge Kjøn2), naar de staae umiddelbart
foran Substantiverne. Elisionen af i i Betingelsespartiklen si foran
il og ils vilde Forf. have medtaget, men den er forglemt. — Ved
Afsnittet om Verberne skulle vi endnu gjøre et Par Bemærknia-
*) Ogsaa i en Sammenhæng som f. Ex.: 11 était riche, puissant et tr&s-grand
seigneur, hvor grand og seigneur danne el Substantiv (her opfattet
ad-jectivisk, fornem).
Saaledes i Middelalderen fart, royal, virginal o. 11. Derfra 1
Cancellistl-len Lettres royaux: Tobtiens lettres royaux et je m inacris en fattx.
iRa-cine. Plaideurs Acte I. Scéne 7).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
