Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zu é, daker des Participe passé lautet: donnl fur donng-w”. § 62
(Fist. S 162« 2.) hedder det: „Wenn die gleichartigen Vocale i und
n zusammentreffen, so kommt es bei der Contraction darauf an,
welcher von ihnen zuerst steht; ist i der erste, so werden beide in
iznsammengezogen, z. B. réani-u> réuni”; §65 hedder det: „Flexions
a wird mit nachfolgendem unbetonten ø zu o znsammengezogen, z. B.
3s fini-raøat, ils finironJ; § 228 sammenstilles seoir i een Afdeling
med «entr, som „gegen Erwarten t und nicht oi zwischen den Stamm
und die Infinitivendung scbiebt”. Naar man saaledes af eller til en
Yerbaiform construerer en Vellydslov for dens Tilblivelse og saa at*
ter i Formens Tilværelse finder et Bevis for Iagttagelsens Rigtighed,
eaa kan man rigtignok uden stor Vanskelighed faae tilveiebragt en
Række af „umiroståssliche” Bestemmelser (Kurz S. XIII). Men det
or dog ve) klart nok, at donné, for at blive ved de anførte Exempler,
ligesaavel kommer umiddelbart af donat-um som cité af ct[vi]fot-em,
at dormi, fim o. s. v. uden nopet Mellemled paa -u ere dannede af
«form&um o. s. v., at 3. pers. piur. futur. overalt er opstaaet ved en
umiddelbar Sammensmeltning af Infinitiven med (ils) ont,*) Til Grund
for de franske Verbalformer ligge ikke de latinske Verbers Stammer,
kvOket egentligt ogsaa vilde have medført, at f. Gz. de latinske
Verbor paa -ére i Fransken havde faaet et andet Udseende, men de
enkelte Tider. Under den sproglige Gjæring maatte vel de
forvand-skede Former af de latinske Verber for hver enkelt Verbum give et
Mieds Residuum, som da tilsidst, efterat Sproget har ordnet sig og
ifestnet sig i bestemte, blandt flere mulige foretrukne Former, staaer
øom Stamme, men fra først af er dette ikke skeet paa nogen
rationel eller den latinske Conjugations Stof med bestemt Bevidsthed
omdannende Maade. Ved en Betragtning af det franske Sprog
isoleret fm Latinen bliver der desuden altid Adskilligt tilbage, som
Man maa indrømme er gaaet umiddelbart over fra Latinen, og Man
kommer dernæst i Forlegenhed med den hele Række Afledninger af
Vorbafetammer. Med hvad her er yttret, mene vi nu ingenlunde at
e%o Dr. F. noget Nyt; tvertimod findes der hos ham paa flere
Steder Bemærkninger, der tildels gaae i «amme Retning, som hvad vi
kave tilladt os at anføre. Men hvorfor har da Dr. F. selv i Et og
Alt gjort sig afhængig af sin tydske Forgjænger? Anm. kan ikke
Andet end mene, at Forf. havde havt et sikkrere og bredere
Grundlag, naar han havde sammenstillet de vigtigste i Sproget virksomme
Vellydslove og dermed havde forbundet en Oversigt over Franskens
Udvikling af Latinen. Han vilde da ikke have behøvet de ikke faa,
tildels iøvrigt nyttige og brugbare, i Noter indstrøede Bemærkninger.
De andre Afsnit af Bogen vilde muligen have vundet ved at Forf.s
Interesse noget mindre var blevet concentreret paa Verberne, og
navnligen havde Forf. havt en nærliggende Anledning og, som vi
troev en god og beqvem Vei til at omtale Orddannelsen, som
det rigtignok har forundret Anm. at finde ganske forbigaaet. Men
%) Hvilket Hr. F. selv paa flere Steder stærkt fremhæver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
