Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa betyder* et Æsel, helst falde bort. Blaaon, der iffke blot
betyder Heraldik, men ogsaa et Vaabenskjold, nævnes to
Gange-og S. 150 Undt. mangler crucifix. Overhovedet synes det Anm., at
Fremstillingen, som ogsaa den store Mængde Exempler maaskee
snarere besværer end gjør klarere, kunde være, noget mere concis og
prægnant. De af de latinske subst. verbalia paa 4io, tionem afledede
eller efter deres Analogi dannede Ord, som indinadon og inclinaison^
salaison, rangon, maison samt de af latinske Substantiver paa -io
dannede, som religion, der ligeledes forekomme paa to Steder, S. 146
ned. og 150, vilde Anm. foretrække at stille for sig; ligeledes
Ordene paa -ée af latinsk -Sus, Sum (Sas, ius).1) Ligeledes vilde An dl.
have medtaget den almindelige Bemærkning, at de franske
Substan-tiver i det Hele taget beholde deres latinske Kjøn. Derved vilde
tillige have været Leilighed til f. Ex. at angive Grunden til at stumt
e i Endelsen findes baade i Masculiner og Femininer. I § 336
nev-nes efter tidligere Grammatikers Vis „adskillige Ord, som baade
ere-af Hankjønnet og af Hunkjønnet, men med respective forskjellig
Betydning*’. Men her blandes ganske uensartede Ting sammen9). At
un livre (liber, brum) og une livre (libra, bram), un aune (alnus) og^
une aune (ulna) o. b. v. have en tilfældig Lighed, vedkommer ikke
Grammatiken, der kun har at bestille med det Tilfælde, at et eg
samme (latinske) Ord har spaltet sig i to franske med forskjelligt
Kjøn, enten paa Grund af en særegen Opfattelse (le mémoire og
Ut-mémoire af memoria) eller formedelst en Tilfældighed ved Formen
(velum - le voile vela - la voile), eller ifølge cn Overførelse af Ordeta
Betydning paa nærliggende Gjenstande (une og un manæuvre, une og
un enseigne, omtrent som ogsaa vi f. Ex. kunde sige, at en H»r
„talte tredive tusinde Bajonetter og tre tusinde Heste". Hvad
merciy Tak, angaaer, da er det vel et Spørgsmaal, om det er
ganske-det samme Ord, som merci, Barmhjertighed. Naar det S. 154
hedder, at suisse, pauvre og borgne blive uforandrede som Adjectiver,.
saa gjcider det Samme f. Ex. ogsaa om arabe og maure. 1 § 342
kunde blandt Adjectiver, der kun forekomme i mase., chåUrin, dispos
og fat have været nævnede. I Afsnittet om Adjectivertie -havde
Adskilligt været at sige om Adjectivernes Brug som Substantiver»
som ganske er forbigsaet. § 341. e mangler roux. § 351 burde
citérieur, majeur (i sin dobbelte Betydning) og ultérieur bave været
medtagne. §§ 348—350 vilde Anm. have redigeret anderledes. Lr
plus frappé, le plus applaudi kan dog i Virkeligheden ikke kaldes et
superlati/ absolu. Fremstillingen af dette Punet hos Girault Du*
vi vier, der her or fulgt, er overhovedet svag. I Stykket om
Pronomine rne vilde Anm. i*§ 362 hellere sige; denne hedder cetp.
*) I Forbiganende: le cytise hedder nok paa Dunsk Gul dr egn,
ikke-Smør-urt«. For chévre-feuille have vi et godt dansk Navn, som burde bruges,
Honninasugeren.
*i Un paillasse er saaledes ligefrem det italienske bajazxo, fordreiet til
Lighed med et fransk Ord, ligesom chøu-croute nf Sauerkraut, omtrent
soin vi i daglig Tale gjøre jus til Sky.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
