Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«(HD foran Consonanter bortkaster t. Dette Bogstav hører jo
nemlig til Ordets Stamme (cerf, oestm af ecce-istum). Ved se burde dette
Pronomens Anvendelse til at adtrykke et P a s s i t (Medium) have
ræret medtaget, siden det ikke er omtalt i § 90, bror Verbernes
passive Form er behandlet yderligt kort. Autrm § 377 svarer ikke
nøiagtigen til aKenus. I Capite! 17, om Adverbierne, kande i
§ 879. Mk. 3. grthement af grave og § 379 comment og forcément
▼ære nævnte. § 380 hedder det: „Nogle Adjectiver bruges i visse
Forbindelser som om de vare Adverbier, som: parler bas o.s.v., ... ®
men i Grunden ere disse Adjectiver kun tilsyneladende Adverbier1*.
At enkelte af dem vel helst maae betragtes som Adjectiver, saasom
øønH, skal Anm. ikke benægte, inen i de fleste af dem føles
idetmindste nu ingen anden Betydning end en rent adverbial. Det har
vndret Anm. ikke at finde bemærket, at de allerfleste af dem tillige,
og da i Reglen med forandret Betydning, forekomme med Endelsen
-ment. DrC1) et menu betyder egentlig ikke „af alle Kræf te i!’,
men Stort og Smaat pasr eengang, og naar boire see er oversat ved
„drikke dygtig, tilbunds”, saa skulle vi bemærke, at sec i dette
Udtryk vistnok egentlig betyder ublandet: boire le vin seo — le
boire sans le tremper.
Men vi ville, skjønt vi hist og her kunde have Et og Andet
mt tilføie, afbryde denne Opregning af Enkeltheder. Imidlertid kan
Anm. ikke forlade Bogen uden at berøre en endnu mere
minutiøs-Gjenstand, den skjødesløse Corrector. Ikke- blot er der, især i
den sidste Del, mangfoldige Trykfeil, men man støder tillige ikke
faldent paa latterlige Skrivfeil, som burocratie S. 15, yorc.-épique
S. 21, en Oldsag S. 144, dobbel og tredobbel, S. 170. I
een Anmærkning S. 140 findes i fem Linier upractisk for uprac*
tiske, maae for maa, skulle for skal, Brugeligt for brugeligt,
▼ender for væuner. § 308 a. findes en Forsætning uden
Efter-ømtning; § 105 er det omvendt. Det bliver saaledes tvivlsomt, hvad
Dr. Fistaine mener, naar det i Slutningen af Fortalen hedder, at
„denne Formlære om ikke føie Tid vil blive fulgt af en fransk
Ordføiningslære.”
II.
Allerede i et Program fra Kolding af 1845, som nærmest
køvde Prof. Abrabams’s franske Skolegraminatik til Gjenstand og
Udgangspunet, betegnede Prof. Ingerslev det „sodi ønskeligt, at
Lærebøgerne, specielt i det franske Sprogs Grammatik, sluttede sig
til den øvrige Sprogundervisning ved en analog Behandling af det,
der er fælleds, dog uden at paatvinge det ene Sprog Udtryksmaader
og Begrebsbetcgnelser, som ere det fremmede og laanes fra andre
Sprog, paa den anden Side vare kortere og lettere, end de nu for
Tiden mest brugelige.” Da nu „haos fortsatte Erfaring havde be-
J) Drti er sagtens vort dr øl. Menu er. ligesom minute, dannet af minutus*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
