Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordene Hiis, Huus, og Kjiilse, Kindtand, have i Fieertallet
Huiising1) og Kjiiiising, hvilket man næsten kan ansee for ea
cullectivisk Endelse.
Samlingsordet Lid2) har i Sammensætninger et Fleertal:
Lid-den, f. Ex. StjUiirmana) (i Enkelttal kan naturiigviis ikke brage*
Lid) har Stjiiiirlidden4) isledet for Stjtiurmaaner eller Stjbbrlid;
Boatslidden, Baadsmænd eller Baadfolk, Buurslidden,
Bonder-folk, o. s. v.
14. Dannelsen af de abstracte Begrebers Navneord, hvoraf der
i det ilele kuu gives faa i Nordfrisisken, skeer véd Endelserne
de, tje, ens, heid og doom o. s. v., f. Ex. Lewde eller Leewtje,
Kjærlighed, Swaartje, Tyngde, Ourtens, Størrelse, Gurtheidb),
Storhed, Tjukde eller Tjukkens, Tykkelse; Starhheid, Styrke,
Wisheid6), Viisdom, J uny heid, Ungdom eller Barndom;
Blii&ig-heid, Glæde, FornOielse (uf blii&’)\ Kraankheid (udtal: [-Kraan-ked)}-] {+Kraan-
ked)}+} Sygdom; Fuultieid, Mængde8); Rikdoom, Rigdom.
lo. ere i Kjon, Tal og Forholdsformer uforanderlige, men naar de
staae fraskilt (absolut), faae de en til i Euden. Delte finder dog
egentlig kun Sted i Fieertallet, thi det en, som de kunne faae i
Enkelttal med den ubestemte Artikel, kan kun ausees for en
Forkortelse af Jen} Een, i Analogie med Engelsk og Dansk, hvor
samme Ordfoiuing fiuder Sted, saasotn: dit es en gurd€en, det
er en stor Een, engl. that is a great one. Som Exempler paa
Ovenanforte kunne tjene: Des deilk Faamen heeå hok skaank
Hun&en, denne smukke Pige har nogle stygge Uænder; dit hist
Hart heeå min 6al& Mooder, det bedste Hjerte har min gamle
Moder; di Rikken sen ek aldtet di Bisten, de Rige ere ikke
altid de Bedste; Hat es man fan toii Gurdten, seid Ann Marie
Kuk, det er kuu fra os Store, siger A. M. K.
16. Der gives endnu en anden fraskilt Form, soui bruges, hvor
Tillægsordet ganske viser sig som Navneord. Her faaer det
Eudelsen s, saasom: Esser wat niisf er der noget Nyt? dit
es Alles, det er Alt; hat es wat Wunderks, det er noget I3n-
[‘) Biis liar i Fl. undertiden 1lUtiam. Ordb.]
[3) Folk. *) Styrmand.]
4) f. Ex Geizhals p. 21.
[*) I Ordbogen skrives Ourdient og Ourdtheid.j
•) f. Ex. Geizhals p. 5.
[7) mild. godmodig; glad, foruojet.]
b) Geizhals p. 1.j9.
TillKgstrdene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
