Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eieformen dannes altsaa ved at fdie s til Ordet, f. Ex. min g 12.
Faaders Faader, Hus Moodters Hiiiif\ vor Moders Hue. Denne
Form er udelukkende for Enkelttallet.
Anm. En anden Maade at danne Eieformen paa, er at
sætte det tilsvarende Eiestedord efter det Ord, som skulde staae
i Genitiv, f. Ex. di Hingst sin Måanning, Hestens Man; uils
Mitjen hodr Bridman, vor Metjens Brudgom; min Brodem jaar
Klåader, mine Brodres Klæder; Ellen hodr Dragt, Gh. 183.
Samme Conslruction bruges ogsaa i det danske og plattydske
Sprog i Slesvig. — For det 3die dannes Eieformen ved at sætte
Forholdsordet fan foran Eiebegrebet, f. Ex. di Mist fan dit uder
JSJcepj Masten af det andet Skib, eller det andet Skibs Mast
Iivornaar man skal bruge hver især af disse Ordfoininger, kan
kun Ovelsen sige.1)
Fleertalsendelser ere: en, er og s; men det er vanskeligt g 13.
at opdage, efter hvilken Regel hver især bruges. Ved en stor
Deel Navneord bruges de ganske iflæng. Nogle sige f. Ex.
Faamenen, Frinjen, Hunden, Andre Faamener, Frinjer, Hunder9);
man hOrer baade Logdtem og Logdtersn), Fuggeler og FUggels4),
o. s. v. — Dei5) har i Fleertal Daagen, men i Sammensætning
Daagere) (contracte daar, som Aagdaar, et Tidsrum af 8 Dage).
Wei, en Vei, har Weien, men »allevegne« hedder aHenoeegen1).
Nogle Navneord ere eens i begge Tal, saasom: Sjip, Faar,
Stein, Sviin8). Jungen har undertiden ogsaa Jungens; Biin,
Been (til at staae paa, engelsk leg) har i Fleertal Biin, men
Biin (at gnave paa, engl. bone) har Biiner. Andre have Omlyd
i Fleertal, og atter andre faae desforuden en Endelse til, f. Ex.
Fut, Fod, har Fet, Ptyi Ploug, Pluuger,
Guus, G aa s, Gos, Skog, Sko, Skuur,
Kil, Ko, Kin, Skep, Skib, Skeepen9).
[M Sml. Forholdet 1 Plattysk hos J. Wiggers, Grammatik d. plattdeutschen
Sprache, 2te Aufl., 1858, § 19, 2. Lyngby.]
I3) Faamen, Pige. Frmj, Frænde, Ven. Hiind, llund. *)Løgter. 4) Fugle. 5i Dag.]
*/ Det har ogsaa et Flt. Daag (en Slags Plattsk.), der bruges i Udraab eller
for at udtrykke en Fuldkommenhed; f. Ex. Ha<Ck rio min Daag! (Sligt)
bar jeg nu i mine Dage (ikke hort), Gh. 10. Dior kjentt altindaag tofreeft
me wiu, dermed kan du være fuldkommen tilfreds. [Anm. 1 Ordbogen,
hvortil der paa dette Sted henvises.]
?) Geizhals p. 61.
[*) Ted, Tand, hedder ligesaa i Flertal. Ordb.]
[*) Fat, Fad, Faaten. Hol, Hul, H’oåler. Man, Mand, Maan&er. Thraatf,
Trold, Throdlder. Ordb.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
