Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordet staaer fraskilt, f. Ex. ioe&er ea di gurdiert hvilken er
st5rre (end den Anden). Vi Danske (Tydsken ligesaa) bruge her
3die Grad og sige: Hvilken er den stOrste. lk am di Horter
fan tink, jeg er den stærkeste af os to. — Tredie Grad bruges
naturligviis ved Sammenligning af flere Gjenstande, f. Ex. wdk
ta di gurat f hvilken er den stdrste?
Stedtrdene.
21. Denne Ordklasse er i det frisiske Sprog den mærkeligste
af alle; thi heri viser sig tydeligt det, som hæver Frisisken frem
for alle andre beslægtede Sprog, undtagen Islandsk, nemlig et
Tvetal (Dualis). Ja dette er endnu maaskee rigere i Frisisk,
end i Islandsk. Desværre er det ikke alle frisiske Mundarter,
der have vedligeholdt det. Paa Sylt, Fdhr og Amrum og i
enkelte frisiske Fastlandsegne er det endnu tydeligt Man siger,
at det ogsaa skal findes i den helgolandske Mundart.
22. Personlige Stedord ere:
Iste Ps. 2den Ps. 3die Ps.
Enkt. Nf. lk DU Hi, JU, Hat
Hf. og Gjf. Mi Di kom, Åodr, Aom
Tvet. Nf. Wat At
H. og Gjf. TJnk Junk Jatn
Fleert. Nf. Wu I Ja
H. og Gjf. Vits Juu Jam
Af Eieformen findes der Spor i Tvetallet i Sammensætning med
ilder, saasom: unkeriider1), junkeruder, jaariider, og efter eder
og toeder i f. Ex. eder jaar, enhver af de 2; weder junker akti
mef hvem af Eder |2) skal med? Jti geid alltk aa net ua
unhnr-Uåer (Gh. p. 78), hun gaaer ligesaa net som een af os (2);
Jaariider uu& mi nog jens to Diil (Gh. p. 80), Een af de to
faaer jeg dog nok engang.
23. Anden Person Enkt. udelades altid i spOrgende og
undertiden i andre Sætninger, hvor den i de beslægtede Sprog altid
findes, f. Ex. Heeat dit hjerd? Har du hdrt det? Kjenat mi nog
foratuunål Kan du nok lorstaae mig? Déar heest en BkeUtng^
Der har du en Skilling; Jaa, wan dit man kiist, Ja naar du
blot kunde det (Gh. p. 126). — I Tvetal og Fleertal derimod
foies den altid ved, endog paa Steder, hvor den i de nærmeste
Sprog ikke bruges, f. Ex. Kum at wat neier, Kommer (I to)
[l) én af os.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
