Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ncnnere! Sit I Juu toat dial, tsk. Setzet Euch — Setzen Sie
sich; Ik bed junkj nim at nondt måar fan o. s. v. (Gh. p. 176),
Jeg beder Eder (to), nævn aldrig mere o. s. v.
Ed mærkelig Ordtøining i Syltersproget er den at sætte den § 24.
ene af tvende omtalte Personer i Tvetallet og forbinde den an*
den dermed ved Hjælp af Bindeordet end, ligesom for strax at
antyde, at der kun tales om to Personer. Exempler ville oplyse
min Mening: ioat end min Brodér, ordret: vi to og min
Broder, 9: jeg og min Brodér. Hur ging at end Inken jiister hen?
Hvor gik du og Inken igaar hen? Jat end das wel unk end
Haulk mSarren td Gast noéåige, De to (o: han, Aases Mand)
og Aase vil indbyde mig og Haulk til Gjæstebud imorgen. Wat
kam jam end H P. Up Hid, Gh. 72, Vi kom bag paa hende
og H. P.1)
Nordfriseren kan ikke tiltale Nogen i sit eget Sprog med §25.
andet, end 2den Person, og kun Alderen bestemmer
forholds-vus, om han skal bruge Enkt. eller Fleert. Til en Jævnaldrende
eller Yngre siger han du, til en Ældre I uden Hensyn til
Stands-forskjel. Den unge rige Captein siger 1 til den gamle Betler,
og Matrosen siger *dU* til Etatsraaden, naar denne er yngre,
end han. Dette svarer ganske til Folkets og dets Sprogs
Cha-rakteer og Ælde; men den nyere Tid har ogsaa i denne
Sprogets Eiendommelighed gjort sig gjeldende ved at anbringe
fremmede Udtryk istedetfor de gamle, og derved sat den nuværende
Manddoms- og yngre Slægt i den Forlegenhed, at de ikke vide,
hvorledes de skulle tiltale en fremmed Gentleman i deres eget
Sprog. Nogle sige •/«, om han ogsaa er yngre, Andre *di
Hir., eller nævne hans Titel hvert Oieblik. Til Damer siger
man *di Fruu*, eller »Modam«.
. Foruden de ovennævnte haves ogsaa et ubestemt personligt g 26.
Stedord, nemlig: em, man, der ligesom i de beslægtede Sprog
suppleres ved Jen, Een; f. Ex. Em kjen ek jens ein Faader
mis, man kan ikke være sin (Eens) egen Fader; du must Jen
ek sa tuuse, du maa ikke rykke Een saadan i Haaret.
Naar 3die Ps. intet Eftertryk har i Sammenhængen, bliver g 27.
dels Stedord for det Meste afkortet og sammentrukket med det
foregaaende Ord. Saaledes bliver hi til -er; hat til hom til
-nyjti, hodr, jat, ja og jam til -s. Delte skal, efter Rask, være
[*) Bid, Hud.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
