Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læren slutter si# i det hele ndje til Rasks Frisiske (oldfrisiske)
sproglære (1825). Udsagnsordenes inddeling i to hovedarter og
første hovedarts inddeling i 3 classer er hentet fra Rask, men i
inddelingen af den lukkede hovedart er S. gået sin egen vej;
et system, der holdt mere på overensstemmelsen med
Old-frisisk, vilde i denne hovedart være at foretrække. Ordbogen
indeholder kun sparsomt sammenligning med andre sprog, hvad
jeg betragter som et fortrin, da den oldfrisiske form ved de
ikke udenfra optagne ord egentlig vilde være den eneste, som
vilde have betydning, og han sagtens har manglet hjælpemidler
til at tilfoje den. Ord, der ere optagne udenfra, f. ex. fra
plattysk, eller som han har hert af måske mindre pålidelige
personer, har han betegnet med mærket [ foran dem. Af den for
omtalte concept optager jeg følgende ytringer, idet jeg udfylder
nogle forkortninger: »Grammatikken er . .. meest kun et Uddrag
af Rasks frisiske Sproglære, adapteret efter de nuværende Former
i Syltersproget. Exemplerne ere tildeels tagne af det eneste
Skrift i Sproget, Hansens Nahrung fur Leselust, og alle de
andre har jeg selv hort Folk paa Oen sige. I et saa kort
Udtog vilde jeg ikke adskille Formlære og Ordfoining, og har flirt
det mærkeligste af denne ind paa passende Steder af hiin saa
conseqveut, som jeg kunde. Ordbogen er vel ikke saa
fuldstændig, som den kunde være; forst fordi der vistnok gives
mange Ord i Sproget, som ikke ere komne for mit Ore; dog
har jeg lige iudtil nu nedskrevet alle dem, jeg kunde faae fat
paa. Dernæst Undes der i Piåersdeibok utallig mange Ord,
som enten ere aldeles let forstaaelige eller ligefrem tagne af
tydsk, dausk eller hollandsk; dem har jeg da medYillie udeladL«
Følgende er trykt i Sildringmålet:
1809. iJ. P. Hansen). Der Geitzhals auf der Insel Silt. Ein
Schauspiel in vier AufzQgen. Flensborg. 192 s. 8.
[J. P. liansen]. Lieder zur schuldlosengesellschafUichen
Unterhaltung fur Junglinge und Juugfrauen auf der Insel
Silt. 16 s. 8.
1833. J. P. Hansen. Nahrung fur Leselust in
Nordfrie-sischer Sprache:
I. Der Geiihals oder der Silter Petritag. 2te Ausg.
(Di GidtsÅalsy of di So!ring Pidersdei. Dit taust Mol
Driik iitcen)*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
