- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
220

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

m-. ol’ saa vel bekjendt han viser sig al wre med den romerske
Komedie, saa sjældent er del hos ham at træffe Udtalelser om
del græske Dr«.ma. Dog gi\er han eet Sted (Recensionen over
Oehlenschlægers Dina. Prosaiske Skrifter lt?6l.3, 371) en
Fremstilling af Forskjcllen mellem den antike og moderne
Charakteer-tegning.

vDe antike Characterer i Tragedien ere plastiske i
den Betydning. at deres hele Indhold har lagt sig paa
Overfladen; der er Intet i dem, som ikke kammer tilsyne, Intet, som
ikke udtaler sig. Dette ligger allerede deri, at de antike
Sujetter vare bekjendte for Folket, inden Tragediedigteren bearbeidede
dem; t sin grandiose Storhed renoncerede den antike Tragedie
paa Stoffets Nyhed, paa den Spænding og Overraskelse t som
kan bevirkes ved samme; den kjendfe med eet Ord ikke det
Interessante, som er et modemt Begreb, for hvilket de gamle
Sprog ei engang have noget tilsvarende Udtryk. — Heraf f
elger , at saa meget som hiin Digtart fordrer
Characteer-Skildringer, saa lidet kan den i Grunden tilstede
Characteer-Udviklinger; her er nemlig, saa at sige, Intet at udviklef
lige saa lidt som i en Marmor statue; Alt er fra Begyndelsen
af plastisk bestemt i alle sine Omrids. — De moderne
Character er ere maleriske; thi idet de vende den ene Side mod
Beskueren f unddrage de den anden fra hans Øie; der er
JPer-spectiv i dem og dermed Illusion. — Den moderne Dicticn er
deri for skjellig fra den antike, at den ikke, saaledes som denne,
umiddelbart udtaler hele Characterens Indhold, men meget mere
igjennem Det, som den udtaler, lader os ane et Andet, som den
fortier, men som just derved virker stærkere end om det
ud-taltesr.

Her er udviklet, at og hvorfor det antike Dramas Charakterer
manglede Perspectiv og Illusion. Vi kunne først betragte
Udviklingens enkelte Led, baade hvorvidt de i sig selv ere sonde,
og hvorvidt de føre til det af Heiberg opstillede Resultat. Skulde
der vise sig væsentlige Feiltagelser i Forudsætningerne, kunne
vi bagefter undersøge, om dog ikke Resultatet, uafhængigt af
Forudsætningerne, skulde være rigtigt.

Den egentlige Grund til Forskjellen, mener Heiberg, ligger
deri, at Oldtiden ikke kjendte det Interessante, ja ikke engang
havde noget Ord for dette Begreb. Det er en Compliment,
som Oldtiden gjerne kunde tage imod, hvis den blot var sand..
Det Interessante begynder nemlig først da at drage Opmærk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free