Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somheden ben paa sig, naar Begejstringen er ved at svinde;
jo mere blaseret en Tidsalder er, desto fastere klamrer den sig
til det Interessante og Pikante. Det er et Begreb, som
væsentlig hører ind under Reflectionen og Forstanden; derfor
dominerer det, naar Ungdommens første Umiddelbarhed har tabt
sig. „Hvo vilde vel formaste sig til at holde Nordens Ouder
eller Baldur hiin O ode interessante? Selv paa Hakon Jarl
og Oehlenschltigers andre berømteste Tragedier vilde det være
meget misligt at anvende hiint Begreb. Forst i sine sildigtre
Værker f. Ex. t De italienske Bovere og i Tordenskjold har
Oehlenschlager meer og meer tenderet mod det Interessante
(lleiberg Pag. 386). Men den klassiske Oldtid har ikke Ret til at
betragte det som eri Formastelse, om man paastaaer, at den tit
er nedsunken i det blot Interessantes Sphære. Jeg vil ikke
henvise til den æsttietiserende Modesyge hos Romerne i Keisertiden
eller til den philosophiske Dilettantisme, der afTecterede Stoicisme
under Hoflivets Fordærvelse: men strax vende mig til Sophokles’
Samtidige, Sophisterne. Athenienserne flokkedes om dem forat
here den siettere Sag pludselig vise sig som den bedre; thi
enhver Ting havde jo to Hanke, det kom kun an paa, hvilken
man tog fat i, og Euthydemos’ Fader var uimodsigeligt en Hund,
da Hunden var hans og desuden var Fader (til Hvalpe) og
altsaa var hans Fader. De synonymistiske Distinctioner florerede
(Prodikos), og fra de Philosopher, hvis logiske Kunster fornøiede
Athenienserne udgik atter de Ilofphilosopher, som ved Kong
Ptolemaios’ Middagsselskaber underholdt Gjæsterne med
Undersøgelser om et Korn kunde frembringe en Dynge, og om den,
der siger „Jeg lyver”, i det Øieblik lyver eller taler sandt. Det
er en Selvfølge, at det Folk, som tit fra Morgen til Aften
tilbragte Tiden med at høre paa Procuratorflf eller politisk *
Dis-cussioner, maatte lade det Interessante komme til høi
Værdighed. Derfor er det ogsaa en urigtig Paastand, at Oldtiden intet
Navn havde for dette Begreb. Med større Ret kunde man
paa-staae det om de fleste nyere Sprog. Thi skjøndt det
Interessante fremkommer^overalt, hvor Modsætninger mødes og brydes,
skjerpe8 Blikket derfor kun der, hvor man som Tilskuer kan
betragte det derved frembragte Spil uden selv personlig at
drages med ind i Kampen. Sandsen for det Interessante er derfor
kun ret udviklet under meget civiliserede Samfundsforhold, som
lige forekommende aabne Døren-’ for Ærlighed og Forstillelse,
Ti o og Vantro, Stolthed og Trællesind, som skjænke de ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
