Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blime og lignende Categorier ere derimod her de gjælden<H\
Denne Sætning indeholder megen Sandhed; men havde
Thor-valdsens Museum staaet færdigt 1842 vilde Ileiberg dog næppe
have skrevet den. Han vilde da have seel, at det Grandiøse
hos en Kunstner ingenlunde udelukker det Yndige, Fine,
Spillende, og heller ikke er til Hinder for, at meget særdeles
Inter-sant kan fremkomme. Dette viser sig navnlig ved Portraitstatuer
som Byrons; men ogsaa f. Ex. ved Merc-urs Statue er maaskee det
første, som griber Beskueren, netop det Interessante i
Situationen, Hyrdefløiten forenel med Sværdet, det Beroligende og
Søvndyssende med det lurende Drab, og ikke mindst den
ejendommelige Maade, hvorpaa Opmærksomheden drages hen til den
af Kunstneren ikke fremstillede Argus, hvis Søvn man læser i
Mercurs Miner saa tydeligt, som om man saae ham selv med
de 100 Øine tillukkede, saaat denne Statue giver os en
fortrinlig Commentar til Heibergs Bemærkning om Dictionen i det
moderne Drama, „at den gjennem Det, som den udtaler, lader
os ane et Andet, son) den fortier, ligesom Tacitus bemærker,
at Brutus og Cassius ved et Møde hos Cæsar faldt i Øinene
fremfor Alle, netop fordi man ikke saae dem”1) Saaledes vil
man ogsaa hos Aischylos mellem det Grandiøse og Sublime
kunne finde mange interessante Enkeltheder, som i
Choepho-rerne, hvor Elektra af en afskaaren Uaarlok og et Fodspor
slutter, at hendes Broder maa være nær, men ikke kjender ham
selv, da han strax efter træder ind. Vægteren i
Agamemnon, Ammen i Choephorerne ere ligesom Soldaten i Sophokles’
Antigone, naturtroe psychologiske Tegninger, som, netop fordi
de ere grebne ud af Hverdagslivet og i deres haandgribelige
Virkelighed satte midt ind i den tragiske Handling, maatte være
særdeles interessante Figurer. Men her er det dog kun
interessant anlagte Enkeltheder; hos Euripides derimod ligger
undertiden et heelt Dramas Hovedinteresse i den gjennemførte
Fremstilling af en eller anden abnorm Charakteer eller sygelig
Lidenskab (Medea, Phædra), saaat han i den Henseende kan
stilles ved Siden af adskillige moderne Forfattere, som give Poul
Møller Anledning til at sige: „Dersom man samler alle de
aandelige Misfostre, som ere fuldkommen anskueliggjorte ved
*) Det er i Øvrigt mærkeligt, at ikke Heiberg ved at citere Ordene præful’
gebant eo ipso quod non videbantur er bleven opmærksom paa, hvor
megen Vægt OldUdens Forfattere kunde lægge paa det Interessante.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
