- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
226

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haarlok, der lignede hendes, og et Spor, i hvilket hendes Fod
passede, drog den Slutning, at hendes Broder mnatte være i Nærheden.
I Elektra gjør Euripides sig nu interessant ved at gjenkalde denne
Scene i Erindringen. En gammel Tjener træder ind og
fortæller, at Orestes vist maa være kommen; Ihi paa Agamemnons
Grav har han fundet en Uaarlok tilligemed Levningerne fra eb
Ofiring.

Betragt den Lok ved Siden af dit eget Daar
og see, om den dog ei den samme Farve har;
thi ofte seer man, at den samme Faders Børn
har Lighed med hverandre i de fleste Ting.

Din Ta!e, Gamle,"røber ikke stor Forstand.

Min tappre Broder, troer du, skjælver for Ægisth,
saa han ei aabenlyst tør see sit eget Land.

Og saa, hvorledes kan hans Haar vel ligne mit?
Hans har jo flagret frit ved Brydepladsens Leg,
mit glattedes med Kam. Det heelt umuligt er.
Men ofte kan du see Ens Haar en Andens ligt,
hvor der dog ikke findes mindste Slægtskabsgrad.

Saa gaa da hen og maal de Spor, som findes der,
og see, om ei de skulde passe til din Fod.

Hvor kan du troe, at man paa stenet Grund kan see
det Sted, hvor En sin Fod har sat? Og om saa var,
vil Broders Spor og Søsters dog ei være eens;
thi Mandens Fod langt større jo end Kvindens er.

Der kunde fra et æsthetisk Standpunkt indvendes adskilligt
mod denne Scene, dog viser den tilfulde, at Digtere i Oldtiden
have været sig bevidst, hvorledes det Interessante kunde
frembringes ved sindrig Benyttelse af det Bekjendte.

Men vi maae ikke blot gjøre Indvending mod den Slutning,
Hei-berg drager af sin Forudsætning, men selve denne Forudsætning er
urigtig. Det er vistnok sandt, at Tragedien næsten altid
hentede sit Stof fra de ældre episke Digte, fra den græske
Sagnhistorie, og at for saavidt Tilskuerne i Forveien kunde være
bekjendte med Indholdet; men i Benyttelsen af dette Stof tillode
Digterne sig den største Frihed. Vi kunne til Beviis herpaa
f. Ex. anføre Euripides’ Helena. Det er bekjendt, at
Stesicho-ros havde digtet, at kun Helenas Phasma havde været 1 Trola,

Elektra.

Oldingen.

Elektra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free