Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er den antike Tragedies Charakteertegning væsentlig
forsmellig fra Charakteertegningen i den moderne
Tragedie?
„De antike Charakterer i Tragedien ere plastiske i den
Betydning, at deres hele Indhold har lagt sig paa. Overfladen; der
er Intet i dem, som ikke kommer tilsyne, Intet, som ikke udtaler
sig. — Saa meget, som denne Digtart fordrer Charakteer -
Skildringer, saa lidet kan den i Orunden tilstede Charakteer-
Udviklinger; her er nemlig, saa at sige, Intet at udvikle, Uge saa
lidt som i en Marmorstatue; Alt er fra Begyndelsen af plastisk
bestemt i alle sine Omrids. — Personerne maae derfor i deres
lyriske og rhetoriske Pathos fuldkomment udtale Charakteren,
saaat Intet bliver tilbage, som ei kommer til Or de; de ere i deres
Dietion saa negne som de Billedstøtter, paa hvis Læber den
antike Digter lægger sine Ord, og hvis Stillinger den antike
Skuespiller opldser til flydende Gontintritet." —• Om de moderne
Cha-rakterer hedder det i Modsætning dertil, at „de ere maleriske, at
der er Perspectiv i dem, og dermed Illusion(Heiberg, Pag.
371—372).
Denne Sammenligning mellem Grækeraes Poesi og
Billedhuggerkunst hører man ikke sjælden. Dog har jeg intet Sted
seet den gjennemført med saadan Consequens som i Malm*
str5ms „Litteraturhistoriska studier" Pag. 84 flgg. — „Det
gif-ves ingen båttre kommentar till Orekemas poesi ån deras
skulptur: deras skulptur dr deras poesi isten, liksom deras poesi dr
deras skulptur i ord. Det skona var for dem icke det skona i
hjertaU inre ror eiser, utan endast eller foretrddesvis det skona i
den yttre gestalten. — Den plastiska hjeltegestalten i all sin
ut-bildade formskdnhet stirrar likvdl med ett lifldst marmoroga emot
beundr arens blick: ingen kdnslans vexling fdrgar hans
anlets-drag eller hans idealiska lemmar: han dr hvarken god eller
ond, kvarken sorgsen eller glad, han dr blott skon, han dr slof
under sin skonhet: oforanderlig, ouppvdrmelig står han frdn
sekel tUl sekel, en Narcissus, forsjunken i vdlbehaget ofver sin
4fåndliga, sin evigt enahanda fågring. Sådan dr objektivitetens
Tléikr. for PfcIL «f Pcdaf. 111. 17
Af H. F, F. Nutzhern.
(Sluttet).
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
