Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligeledes lader Euripides Philoktet fortælle, at man i hans Hule
kan finde Strimler fyldte med Blod og Materie fra Saaret, meden»
Sophokles lader Tilskuerne selv være Vidne til
Neoptole-mos’ Væmmelse og Medlidenhed ved at finde Kludene med
Edder og levret Blod. — Dette er nu Forskjelligheder i den
dramatiske Benyttelse af det Givne; et heelt nyt Motiv har Sophokles
bragt ind ved, imod alle andre Sagn, at fremstille Lemnos som
ubeboet og give Helten den Blanding af Længsel efter
menneskeligt Selskab og menneskefjendsk Sindelag, som ogsaa skal
have gjort sig gjældende hos Alexander Selkirk paa hans 0.
Endelig har han indenfor den traditionelle Handling skabt en
heel ny Handling af ejendommelig Skjønhed og stor psychologisk
fnteresse, ved ikke at lade Odysseus selv overliste Philoktet, men
dertil benytte den af Philoktet ukjendte, uerfarne, hidtil med al
Forstillelse ubekjendte Neoptolemo s.
Denne er fuld af ungdommelig Begejstring fulgt med
Odysseus, som har fortalt ham, at Guderne have bestemt ham
til Troias Overvinder. Da han nu hører, at Philoktets Bue efter
Skjæbnens Villie er nødvendig til Troias Erobring, er han strax
villig til at indlade sig i Kamp for at vinde den. Men da
Odysseus forklarer ham, at de aldrig feilende, giftige Pile gjøre
det umuligt for Nogensomhelst blot at nærme sig Philoktet i
fjendtlig Hensigt, og at List derfor er nødvendig, afslaaer han
bestemt at have Noget med den Sag at gjøre:
Jeg er ei skabt til feig at bruge nedrig List
og det var heller ei min Fader, siger man.
Først da Odysseus forestiller ham, at efter Spaadommen vil Troia
ikke kunne erobres, med mindre Philoktets Bue bliver bragt med.
for Staden, bliver han usikker i sit Forsæt:
N. Er dette sandt, maa man vel see at vinde den.
Od. Ja, naar du den har taget, faaer du dobbelt Løn.
N. Hvordan? Maaskee jeg nu ei længer siger Nei.
Od. Da vil man tapper kalde dig, saavel som klog.
N. Velan! saa glemmer jeg al Skam og lyder dig.
Od. Kan du nu Alt erindre, hvad jeg sagde før.
N. Frygt ikke derfor, nu jeg er gaaet ind derpaa.
Han har vel en Følelse af, at han ikke handler skjønt; men
som en Yngling, der er „cereus in vitium flecti’*, bliver han
dog hurtig omstemt, uden at man hører Noget til den fra firanske
Tragedier velbekjendte rhetoriske Kamp mellem Dyd og Last.
Omslaget viser sig allerede strax efter. Før følte han Med*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
