Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Forsøg er strandet paa Neoptolemos* ufordærvede Natur.
Derfor har dog den foregaaendc Handling ikke været unyttig.
Neoptolemos* aabne, freidige Charakteer har mildnet Philoktets
haardnakkede Stivsind. Han vilde gjerne følge den unge Helt,
men de Mennesker, paa hvis Parti han da vilde komme til at
kjæmpe, have selv gjort al Tilnærmelse fra hans Side umulig;
kun Guderne kunne ved umiddelbar Indgriben gjøre Menneskenes
Feil god igjen, og een Gud er der, til hvis Ord Philoktet strax
villig vil lytte, nemlig Herakles, hvis Baal han selv har tændt,
hvis Bue han bærer, og hvis Stemme han har længtes efter at
høre den lange Tid igjennem (« q,&érf*a no&etvov ipoi niptyag,
XQovioq %s (pavelg, v. 1445—1446). Denne viser sig nu og
standser de to Helte paa Veien til Skibet. Han forkynder Philoktet
Gudernes Villie, lover ham Helbred og Hæder; og hvad Philoktet
ikke har villet høre af nogen jordisk Læbe, det lytter han villig
til, da hans Skytsgud taler. Han lover at drage mod Troia,
siger Farvel til de Bjerge, som saa tit have gjenlydt af hans
Klage, og følger Neoptolemos.
Man har dadiet denne Slutning, fordi Herakles af Digteren
var brugt som deus ex machina til at overhugge den Knude,
ban ikke selv kunde løse. Men man har da ikke skjelnet
mellem Handlingens menneskelige Side, Odysseus’ Forsøg paa at
fremme sin Plan ved snedig List, og Gudernes Villie, at Troia
skal gaae til Grunde ved Philoktets eller rettere Herakles* Pile.
Det er derfor heller ikke rigtigt, naar Hegel (Æsthetik 3, 539)
siger: „Auch in Philoktet schlichtet sich auf Herakles1
GOtter-erscheinung und Rath der Kampf zwischen Neoptolemos und
Philoktet**. Kampen, Uenigheden mellem Neoptolemos og
Philoktet er udjævnet før Herakles* Fremtræden. „Hier geschielit
die Ausgleichung von Aussen durch den Befehl der Gdtter”.
Nei, den indre Handling, Neoptolemos’ og Philoktets gjensidige
Indvirkning paa hverandres Charakteer, føres til Ende uden
nogen Mellemkomst af Guderne. Guden har det Hverv at
bringe Skjæbnens Villie til Menneskenes Kundskab; hans
Aaben-barelse hører med til den Baggrund, paa hvilken Dramaet
hæver sig frem, men forandrer Intet i Philoktets og
Neoptolemos* indbyrdes Forhold. Vil man dadle Herakles*
Fremtræden ved Dramaets Slutning, maa man drage lamaets
Exposition og i det Hele al græsk eller rettere al hedensk
Poesi ind under denne Dadel, og sikkert nok er her en
Mangel, en høist ufuldkommen Forestilling om Verdensstyrelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
