Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og dens Midler, men denne Mangel har intet med det Dramatiske
«om saadant at gjøre.
Vi have her betragtet et Drama, &om væsentlig giver en
Charakteerudvikling. Digteren har ikke, saaledes som Euripides
i Hélena, lagt an paa at overraske ved Handlingens Nyhed og
uventede Situationer. Expositionen og det udvortes Resultat er
ganske som i de to andre Tragikeres Behandling, men dog er
der bragt firisk Liv ind i Digtningen ved det Indblik, der aabnes
os i Sjælens indre Udvikling; og hvad der her især er os af
Vigtighed, uagtet paa de fleste Steder hverken Philoktet eller
Neoptolemos, saaledes som Klytaimnestra, ligefrem lægge an
paa at skjule, hvad der foregaaer i deres Sjæl, udtales det tit
ikke ligefrem, men er desuagtet kjendeligt for Tilskuerne; tbi
baade disse, og Digteren havde Øie for den Maade, hvorpaa
Sjælen, uden ligefrem at udtale sig, kan røbe, hvad der
foregaaer i dens Dyb.
Dette fremtræder endnu mere, hvor Indholdet bliver saa
mægtigt, Følelsen saa stærk, at Sjælen ikke kan rumme den,
hvor Tankerne mylre saaledes frem, at den ene ikke kan faae
Plads for den anden, og hvor derfor Ordet bliver magtesløst.
Det meest gribende Exempel af denne Art er Kassandra i
Agamemnon. Guden har elsket hende og givet hende
Spaadoms-gaven, men hun har skuffet ham; ira den Tid troer Ingen mere
hendes Spaadom. Dette har Digteren ikke tænkt sig som Følge
af en Blindhed, hvormed Guden bestandig slaaer hendes
Tilhørere, men han seer det som Noget, der hidrører fra hendes
eget Sinds Oprør. Naar hun taler om Fortiden, er Sjælen rolig,
om end sorgftild, og Tanken klar; men vender hun Blikket mod
de forfærdelige Ulykker, som true, blive Synerne hende for
mægtige, og hendes Tanke forvirres. Hun kjæmper af al Magt
for at tale bestemt og forstaaeligt.
Saa skal da ikke meer mit Varselkvad til dig
bag Sjælen titte som undseelig, nygift Brud;
nei klart det skal fremsuse flux mod Solens Hjem,
saaat nu værre Vanfred, oprørt Bølge liig,
opvælde skal fra Afgrunds Dyb til Dagens Lys
og klarlig sees. — Jeg vil ei meer i Gaader spaae.
Men Tanken vil ikke føie sig, bendes Sprog bliver Billed
eller Billed, Smertesudbrud og Angstens Nødskrig; men kun
Eet forstaaes, at Død truer hende og Agamemnon; hvorfra den
skal komme, kan hun ikke faae sagt. Ilendes Tale er en for-
TMskr. fer Phllol. of P«d«f. III. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
