Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statuer og Gudebilleder langt bedre forklare Grækerne* hm
tragiske Charakterer end alle Forklaringer og Noter” „Gjcelder
den Forestilling, at et Menneske er skyldigt, kun i det Tilfældt,
at det vilkaarlig beslutter sig til det, sotn det udfører, saa ere
de gamle plastiske Figurer uskyldige; de handle ud af denne
Charakteer, denne Pathosf fordi de netop ere denne Charakteerf
denne Pathos; der er ingen Tvivlraadighed, intet Valg• — Det
er netop de store Charakterers Styrke; at de ikke vælge, men
heelt igjennem fra Grunden af (durch und durch vom Hause
aus) ere det, som de ville og udføre. De ere det, som de ere9
og evig det9 og det er deres Styrke” Handlingen kan altsaa
ikke ligge i det Indre, i Charakterens og Personlighedens
Udvikling; thi her er al Fremgang, al Udvikling selvfølgelig umulig,
naar Charakteren „evig er det, den er, og det netop er dens
Styrke". Den dramatiske Spænding og Bevægelse maa da
fremkomme ved, at Repræsentanterne for to forskjellige ideelle
Magter paa disse Magters Vegne udvortes komme i Strid med
hverandre. „En i sig selv berettiget, men eensidig Beslutning
krænker under visse Omstændigheder et andet ligeberettiget Gebeøt
af menneskelig Villie, der nu fastholdes af den modsatte
Charakteer som dens virkelige Pathos og gjennemføres af deri’. I
den derved fremkaldte Strid gaae nu begge Modstanderne til
Grunde, og dette Resultat maa betragtes som retfærdigt; thi de
have begge Skyld paa Grund af deres Fastholden ved deres
eensidige Idee. Dette udvikles nærmere i „Phænomenologie”.
Den ethiske Substans (9: den sædelige Idee) er i sin Grund heel
og udelelig, men idet den træder ud i Virkeligheden, sondrer
den sig. Det enkelte Individ kan kun gribe Substansens ene
Side (f. Ex. Familiens Idee) og steder derved an mod dens anden lige
saa berettigede Side (Statens Idee). Den efter sit Grundvæsen
bele og udelelige Substans krænkes derved og hævder sig ved
de eensidige Individers Undergang. Individet kan ikke skaanes*
thi det er jo i Tragedien eet med sit Indhold, er „kun det,
som del vil og udfører, og evig det". „Soli die Einseitigkeå
sich aufheben, so ist es also diess Individuumy das insofem es
nur als das eine Pathos gehandelt hatt abgestreift und
aufgeop-fert werden mus#”. Vel skeer det undertiden, at Individet bøier
sig for en „deus ex machina" og saaledes frelser sin individuelle
Existens ved at opgive sin Eensidighed, roen denne Løsning er
-egentlig ikke forskjellig fra den foregaaende, thi naar et Indivjd,
som er eet med sit Indhold, som er dette Indhold og evig det^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
