Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opgiver detta ladhold, bar det jo ophørt at være det samme
Individ og er væsentlig gaaet til Grunde.
De forskjellige Punkter i denne Opfattelse staae i nøiesle
Forbindelse med hverandre. I samme Grad som Personligheden
er eet med sit ideelle Indhold, i samme Grad som altsaa
Tvivl-raadlghed og indre Sjælekamp er udelukket fra Charakteren, i
samme Grad maa Confliclen løses eller sønderhugges ved ydre
Midler, ved Individernes Undergang eller ved Gudernes
Magtsprog; omvendt i samme Grad som Kampen mellem de
modsatte Principer fremstilles paa ydre Maade som Conflict mellem
to (»divider, hvert repræsenterende sit Princip, i samme Grad
maa den fnÆre Strid, Tvivl, Anfægtelse oe Fristelse holdes
borte fra Digtningen; tin den vilde drage Opmærksomheden
bort flra, hvad der skulde være Hovedsagen. Individet er jo
under denne Forudsætning kun ført frem for at repræsentere
den eensidige idee, dets Undergang skal føles som denne Idees
egen Ophævelse; netop derfor maa det heelt og tideelt være
fyldt ar Ideen f det maa udtale den fuldstændig og Intet bolde
tabage.
Det er saaledes i Consequens med den hegelske Opfattelse,
stor Befrerg mener, at de antike Cliarakterers Indhold har lagt
sig heelt paa Overfladen, at Die tionen umiddelbart udtaler
Cha-rftUerens Indhold, at Intet bliver tilbage, som ikke kommer li)
Orde, Men som vi alt h&ve seet, at Consequensen ikke
ind-trøfler, saaledes er det ogsaa let at vise, at den vilde berøve
Dramaet dets digteriske Liv og Kraft. Det vil nemlig let sees,
at den Styrke, hvormed Ideen griber et Individ, kun kan maales
ved den Modstand, den beseirer, ved den Overvindelse, som det
koster Individet at bøio sig for dens Fordring. Hvor stærkt
Medea hader I&son, sees ikke deraf, at hun dræber sine egne
Bero for at tilfredsstille sin Hævn; Ihi mulig var hun en ukjærlig
Moder, som ikke brød sig om dem. Først naar vi see hende
nande sig ved Tanken og dog udfare sit Forsæt, fele vi, det er
ilvor Netop fordi hun ikke blot er den krænkede Hustru, men
ogsaa den kjærlige Moder, sees del, hvor dybt hun er krænket;
netop fordi hun ikke er eet med sin Idee, men har en rigere
Ptmoltøhed, i hvilken Andet end det Ene bevæger sig, see
hfør stærkt dette Ene maa være, naar det kan beherske alt
tø Andet Skulle Hegels Ord, at Individet „kun er den ene
Ptiboe, kun er det, som det vil og udfører, og evig der,
for-tiuea efter Bogstaven, mistes al Maalestok fpr Ideens Styrke «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
