Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ftaade for Sophokles og i Almindelighed for Grækerne. Kreon
kan fra et hellensk Synspunkt aldrig blive Repræsentant for
Statens Idee; thi Fædrelandskærligheden var for Helleneren saa
.ganske af samme Natur som Kjærligheden til Hjem og Slægt,
at han ikke kunde tænke sig nogen principiel Strid mellem dem,
og Staten hvilede saa aldeles paa Familien som sin Grundvold,
at den aldrig fordrede Pieteten tilsidesat, forat den krænkede
.Slats Ret kunde hævdes. Det sees tydeligt af det i den græske
Historie enestaaende Exempel, hvor en Broder for at frelse sit
fædreland medvirker til sin Broders Drab.
Timophanes havde opkastet sig til Tyran i Korinth paa
lignende Maade som i sin Tid Peisistratos i Athen, og for at sikkre
sin Magt dræbte han uden Lov og Dom mange af de rneest
formanende Borgere. Da gik hans Broder Timoleon op til ham,
foreholdt ham det Afsindige og Forfærdelige i hans Gjerning og
-opfordrede ham til at søge Udsoning mexl sine Medborgere.
Men da hin haanlig afviste ham, og da Adgangen til Tyrannen
Æaturligviis var spærret for enhver Uvedkommende, gik Timoleon
efter faa Dages Forløb igjen til Broderen, ledsaget af to Venner.
„Alle Tre stillede sig om Tyrannen, bade ham indstæqdig om
-dog endelig at høre Fornuftens Stemme og forlade den Vei,
han havde slaaet ind paa. Men da han først spottede dem og
derpaa blev heftig, traadte Timoleon lidt tilbage, skjulte sil
Hoved i sin Kappe og stod grædende, medens hine droge deres
Sværd og dræbte Timophanes.”
Denne Fortælling (Plutarch Timoleon Cap. 4) viser os,
hvor-ifidet selv den meest frihedselskende Græker kunde glemme, at
Tyrannen var hans Broder; og trods den Skaansel og
Nænsomhed, han havde viist ved atter og atter at søge med det Gode
.at bringe den Forblindede tilbage paa den rette Vei, kunde han
dog ikke føle sig som den, der havde handlet ret, men ansaae
.sig for en Ulykkelig, som af en ublid Skjæbne var sat i den
Nødvendighed at begaae en stor Synd for at frelse sit
Fædreland. Da ogsaa hans Moder forbandede ham, vilde han dræbe
-sig selv, og da hans Venner vaagede over ham og hindrede
ham i hans Forsæt, begav han sig ud i Eensomheden og levede
4 afsides Egne, fjernt fra Statslivet og al offentlig
Virksomhed. Endelig efter tyve Aars Forløb, da Syrakusanerne havde
^sendt Bud til Korinth om Hjælp mod Tyrannen Dionysios, og
-da Ingen havde Lyst til at sætte sig i Spidsen for det vovelige
JForetagende, nævnede en Borger i Forsamlingen Timoleons Navn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
