Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøre sig gjældende paa ydre Maade i Handlingen; det skeer
derved, at Antigone ved sin Død vinder det Maal, hvorfor hun
kjæmper, at Broderen faaer Ro i Graven, og al hendes Død
tillige bliver et Middel i Gudernes Haand til at bøie Kreon.
Naar altsaa Forskjellcn mellem Antigone og Dramaets
øvrige Personer ikke ligger deri, at de repræsentere forskjellige
ideelle Magter, men i deres forskjellige Forhold til den samme
Idee, bliver det altsaa væsentlig en Forskjel i det Subjective, i
Personligheden, og det viser sig ogsaa» hvorledes Digteren ved
Antigone harøiet henvendt paa den subjective Side, Følelsen.
Det er tidligere udviklet, hvorledes vi ikke blot see, at hun
hengiver sit Liv, men at det er et smertefuldt OfTer, hun bringer;
men vi kunne gaae et Skridt videre. Hidtil have vi bestandig
betragtet Antigone som ledet af den objective Idee, af Gudernes
evige, uskrevne Lov; og det er rigtigt; men det er ikke den
Form, under hvilken*ldeen først gjør sig gjældende hos hende.
Hun siger selv (466 flgg.):
at see min Moders Søn berøvet Gravens Fred,
det havde voldt mig Smerte; Døden smerter ei.
At det virkelig er Smerten ved at høre, at Broderens Lig skal
gives til Priis for Mishandling, som er hendes første
Bevæggrund, sees ogsaa af den oprørte Stemning, i hvilken hun er
ved Handligens Begyndelse; og hendes Harme over, at dert er
forbudt at begravé ham, yttrer sig ikke blot som (Jvillie over en
Uretfærdighed, men som personlig Forbittrelse over at være
hindret i det, hvortil hendes Hjerte tilskynder hende (aXl*
oédiv avitji %&v ifuav f* eig/siv fiéta v. 48). Her som i
Neoptc-lemos’ Person sec vi den subjective Følelse vise sig som
identisk med den objective Lov; Antigone udtaler vel den
Erkjen-delse, at hendes Handling stemmer med Gudernes Lov; men fra
Begyndelsen gjør Loven sig gjældende i Følelsens Form; som
ogsaa Tilskuerens Sympathi fra Begyndelsen følger hende
umiddelbart uden Reflectionens Mellemkomst.
Ogsaa Betragtninger af mere almindelig Natur kunne vise
os, at Uegels Opfattelse af Antigone maa være falsk. Hans
Udvikling af Statsideens nødvendige Collision med Familiepieteten
er, hvor interessant den end kan være, dog aldeles fremmed
Men hvis jeg havde taalt
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
