Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
skanTmer eder over saadan Tale, hvis I ville kaldes Helte;
omkomme vi paa denne Høi af Tørst, saa skeer Guds Villie, men
overgive vi os til Fjendens Sværd, saa begaae vi Selvmord;
Trældom er Herren en Vederstyggelighed, og blodig Synd er
det at bøie Nakken frivilligt under Trældomsaaget; følg mig,
hvem der tænker saa! følg mig for Guds Moders Throne! Alle
følge *ham (il Kapellet og bede: Herre, reis dig i din Vrede og
opløft vore Hoveder i Landet over vore Fjender; hør, vi raabe
til dig; vi ere omringede af grumme Fjender; udfri os af deres
Snare o. s. v., en Reminiscents fra Davids Psalmcr, men som
her er anbragt saa godt, at den uagtet sin Mangel paa Origi«
nalitet gjør en overordentlig gribende Virkning. Vi maa herved
erindre, at Davids Psalmer næsten hos alle slaviske Nationer
meget tidlig have værøt oversatte og tjefrt Folket til Opbyggelse.
Strax efter Bønnen reiser der sig en Sky paa den qvalme
Himmel, Vindene tude, Tordenen ruller, hele Himlen formørkes,
Lynet slaaer ned i Tartarernes Telte, men Regnen skyller ned
over Hosten og lædsker de vansmægtende Christne. Saasnart
Uveiret er forbi, seos der Faner og Hjelmbuske i det Fjerne og
høres Horn og Trommer; en vældig Christenhær kommer for
at befrie Ollmtitz; Kampen fornyes og er længe uvis, indtil
endelig den christne Hærs tappre Anfører Jaroslav gjør Udslaget,
idet han kløver Chanens Søn fra Skulderen til Hoften, hvorpaa
Hedninghæren tager Flugten og forlader Landet. Det lader sig
vist ikke negtø, hvad enten dette Digt er gammelt eller nyt, at
det er sand Poesie; Folkepoesiens Charakteer har det vistnok
ikke, men dette er jo heller ingen nødvendig Betingelse, for at
det kan være gammelt. Den historiske Begivenhed, hvorom
Talen er, hører, hvis den har ftmdet Sted, hen til Aaret 1241,
da Mongolerne fra Rusland trængte ind i Polen, Måhren og
Ungarn. De meget tarvelige ældre historiske Beretninger hefom
ere omhyggeligt sammenstillede af Palack^ i hans Afhandling:
»dør Mongolen Einfall im Jahre 1241» (Abh. d. k. bohm. Ges.
1843). 1 samtidige Breve berøres, at i samme Aar sftm Polen
og Ungarn oversvømmedes af Mongolerne, har en Afdeling af
deres uhyre Hær plyndret og ødelagt Måhren. Vigtigst er et
Brev fra Kong Vaclav den Første til en ubekjendt,
sandsynlig-viis tydsk Fyrste og et fra Keiser Frederik den Anden til Kongen
af Engelland. Kong Vaclav fortæller om de Christnes Nederlag
ved Liegnitz, som han tilskriver deres altfor store Hidsighed,
idet Hertug Henrik ikke havde villet vente paa ham, som var
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
