Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Anden holdt sin Myndling fangen udenfor Landet og
huserede i Bøhmen noget lig Grev Geert i Danmark.
Det tredie Digt i Samlingen har til Overskrift: »her
begynder om de Christnes svære Kampe med Tartarerne», i (Jdga*
verne: »Jaroslav*. Del er en storartet Heltesang, der ligesom
det først omtalte Digt er affattet i det fra den serbiske
Folke-poesie velbekjendte trochæiske, riimfrie Verseraaal. Digteren
bebuder, at lian vil fortælle os et berømmeligt Sagn, og
henleder foreløbigt vor Opmærksomhed paa Bjerget ilo^a i Måhren,
hvor Guds Moder har et Kapel og gjør Underverker. Der var
Fred og Velstand i alle Lande, indtil en Forbrydelse bragte
Guds-Straf over disse Egne. Tartarernes Storchan havde en smuk
Datter, som fik Lyst til at see de vestlige Lande, .men paa
Reisen bleve hun og# hendes Tjenerskab myrdede af Tydskeraer
som vare bievne begjerlige efter hendes rige Smykker. Da
Storchanen hørte dette, drog han med sine uhyre Krigerskarer
mod de vestlige Lande for at hevne sin kjære Datter. Der
beskrives nu livligt men summarisk, hvorledes han, -fornemmelig ved
Hjælp af sine Troldmænd, indtog og ødelagde Kijev og Novgorodr
undertvang Ungarn og truede hele Vesterland med Ødelæggelse«.
Efter denne, saa at sige, historiske Indledning befinde vi os
udenfor Ollmutz, hvor en lille Christen Hær i Kamp med
Tartarernes uhyre Mængde, der udbreder sig som Aftentaagen om
Høsten, tumlet som en Baad af Havets Bølger, der ville slug»
den, stræber at naae Bjerget, hvor Guds Moder gjør
Under-verker. Det lykkes dem at slaae sig igjennem herhen og i
baglænds sluttet Orden at trække sig op ad Høiden. Natten
falder paa, de Christne forskandse sig; den følgende Morgen
storme Tartarerne, men kastes gjentagne Gange tilbage o
g-knuses som Maddiker af fældede Træstammer, som de Christne
rulle ned fra Bjerget, men disses tappre Anfører Vneslav falder
for et Pileskud. Den anden Dag holde Tartarerne sig rolige,
men det er en brændende hed Dag; de Christne forgaae at
Tørst, tabe Modet og begynde at mumle om at suge Naade bos
Tartarerne; omsider raaber Vestofi: Døden af Tørst er værre
end for Sværdet; i Trældommen finde vi Vand; følg mig, hvem
der tænker saa! Men Vratislav griber VestoÉ i Brystet og siger:
Forræder, Skjændsel for Christenheden, vil du føre brave Folk i
Fordærvelse? Hos Gud skal man søge Naade, og ikke ho*
rasende Tartarer; Brødre I iler ikke til eders Undergang; Gud
har styrket os i Middagsstunden; Gud hjælper de Troende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
