Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fjeodllige Leir, der laa i den dybeste Søvn. En stor Deel af
de overraskede Fjender bleve strax nedhuggede, men de kom
dog snurt paa Denene og værgede sig tappert i to Timer, indtil
Jaroslav traf paa deres Anfører Belzait og hug Armen af ham
ovenfor Albuen. Den saarede Anfører tog Flugten, og hele
hans liær fulgte ham; Måhrerne forfulgte dem to Miil og joge
dem den følgende Dag ganske ud af Landet. Belzait døde paa
Flugten.. Diskop Dubravius, der har udgivet en Krønike 1552,
fortæller det Samme endnu udførligere, kun at han henfører
det rigtigt til Mongolerkrigen 1241, lader den faldne Anfører
være selve Seierherrea fra Liegnitz Peta (rigtigere Paidar), og
ikke kjender Heltens Fornavn Jaroslav, hvori Hajeks Fortælling
stemmer ined Digtet i Koniginhoferhaandskriflet, men kalder
hain blot unuvi ex procerum familia} quae a stellis cognominatur.
Paa en saadan folkelig Tradition maa ogsaa Digtet i
Konigin-hoferhaandskriltet, forudsat, at det er ægte, være grundet« Det
maa være forfattet af Een, der ikke ret kjendte Localiteterne,
da han beskriver Hosten som el lille Bjerg nærved Ollmutz,
medens det i Virkeligheden er el høit Bjerg, som ligger over
fire Miil fra denne Stad. Ligeledes maa det være forfattet
temmelig længe efter den Begivenhed, hvorom det handler,
siden Mongolernes Storchan, hvis Datter skal være myrdet af
Tydskerne, og hvis Søn skal være fældet af Jaroslav, kaldes
Kublai. thi den berømte Slorchan af delte Navn har først
regje-ret efter 1200. Sagnet om en mongolsk Kongedalter, hvis
Mord skal have foranlediget Mongolernes Tog til Europa, lindes
ogsaa et andet Sled, nemlig i en tydsk Legende om den hellige
Hedevig; ifølge denne Fortælling skal det være skæt i Neurnark
i Schlesien. Ogsaa ad en mere populær Vei er dette Sagn
overleveret, nemlig i en schlesisk Folkevise, som lindes i
Er-lachs »Volkslieder der Deutschen», 11, ’S. 324. Det har ogsaa
fuudet Vei til Miihren, hvor et Sagn, der knytter sig til Ruinen
af Slotlel Maidenburg, fortæller, at tre larlariske Fyrstedøttre,
som paa en Reise her søgte Natteherberg, bleve af den
ugjæst-milde Borgherre styrtede ud ad Vinduerne ned ad Klippeskrinten
tilligemed deres lille Hund og staae endnu tilligemed denne
forvandlede til lire Klippestykker som Minder om
Skjændsels-gjerningen. Hvad der kan have givel Anledning til dette Sagn,
dertil mener Palack^ at have fuudet et Spor; nemlig efter en
wolynisk Krønike, den saakaldte ipalijevske, som findes i den
af den russiske archæographiske Commission udgivne Samling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>