Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*2det Bind, har den russiske Fyrste af Kijev, Michail
Vsevolo-dovicz, efterat hans Hovedstad var falden i Mongolernes Hænder,
begivet sig til Bresjauer Landet, til en tydsk Slad, som hedder
Sreda, og der have Borgerne overfaldet og myrdet hans Følge
og deriblandt hans Sønne- eller Datterdatter og ranet hans
Formue; selv undkom han til Hertug Konrad af Masovien. Men
Sreda (polsk Sroda) er netop det slaviske Navn paa Neumark.
Det fjerde Digt i Kooiginhoferhaandskrift handler om en
Begivenhed fra den hedenske Tid, der efter Historikernes
Beregning, som vistnok for denne gamle Tid ikke kan være sikker,
maa falde omtrent 830. Neklan, Farfader til den første
christe-lige Hertug af Bøhmen, skildres af Kosmas som en feig Usling,
af Dalimil som en viis, men ukrigersk Fyrste. Chronisternes
Fortællinger om ham og hans Forhold til andre bøhmiske
Fyr-«ter, navnlig til Viastislav i Zatecz (tydsk Saaz) ved Egerfloden,
indeholde Træk, som erindre om Oehlenschlægers Skildring af
Kong Hroar, idet de autyde den fredsælle Fyrstes vanskelige
Stilling i Hedenskabets Tider. Fortællingen lyder hos Kosmas
som følger, og ikke stort anderledes hos Dalimil og Hajek.
Viastislav havde efter gjentagne Seire over Pragerne fattet en
saadan Foragt for dem og deres Fyrste Neklan, at han efter at
have samlet sin Hær for at gjøre fuldstændig Ende paa Neklans
Herredømme sagde til Kjæmperne, at de kun behøvede Vaaben
for et Syns Skyld, men at de derimod skulde tage alle deres
tamme Falke, Høge og andre Fugle samt deres Hunde med paa
Felttoget for at beverte dem med de dræbte Fjenders Kjød;
han agtede at lægge Hundehvalpe ved Mødrenes Bryst i Stedet
for Børn. Kjæmperne bleve modige ved at høre denne Tale,
men en Troldkvinde sagde til sin Stifsøn: Skjøndt det ellers
ikke er Stifmødres Skik at gjøre vel mod deres Stifbørn, saa
«vil jeg dog for din Faders Skyld give dig et godt Raad. Du
maa vide, at Pragernes Nisser ere mægtigere end vore
Trold-qvinder, men vil du gjøre som jeg siger, saa kan du undgaae
Døden. Naar du i den første Træfning fælder en Fjende, saa
*kjær begge Ører af ham, put dem i din Lomme, og rids med
<lit Sværd et Kors i Jorden mellem din Hests Forbeen; derved
overskjærer du de usynlige Strikker, hvormed Hestens Been ere
bundne, saa at du bliver i Stand til at flygte, naar de Andre
blive dræbte. Thi de Guder, som ledsage eder i Kampen, ville
hjælpe Fjenderne. Paa den anden Side vare Pragerne forsagte;
men da de raadspurgte en Troldqvinde, fik de det Raad at oflre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>