Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Titel: »Zåboj, Slavoj og Ludiek», handler, ligesom det fjerde,
om en Tildragelse fra den hedenske Tid, men som man ikke
kjender andenstedsfra, og hvis Tidsalder og Skueplads ikke
nærmere lader sig bestemme. Versemaalet har ogsaa samme
V
Uregelmæssighed som i Digtet om Cestmir og Vlaslav, saa at
det i det Hele er vanskeligt at afgjøre, hvorledes Verslinierne
skulle adskilles, da de overhovedet ingensteds i det hele Haand*
skrift ere stillede ud fra hinanden. Gjenslanden foc Digtet er
Hedenskabets Kamp mod Christendommen i een eller anden
Egn af det bøhmiske Sprogs og Nationalitets Omraade. Kjæmpen
Zåboj bestiger en Klippe, seer ud over Landet, sukker og græder
af Harme. Han vandrer fra Hytte til nytte, taler hemmelig med
Beboerne, bøier sig for Husguderne og vandrer videre. Alle
de, han har besøgt, samles tre Dage efter med ham i eo Dal,
Han stiller sig i deres Midte med en Harpe og synger en Sang
om en Fader, der forlod sine Børn uden at sætte Nogen til al
være dem i Faders Sted, hvorpaa Fremmede brøde ind i
Eien-dommen, befalede i fremmed Sprog, foreskrev Alt, hvad man
skulde gjøre fra Morgen til Aften, gjorde den formeentlig
ubillige Fordring, at man skulde nøies med een Huslru hele sit
Liv igjennem, nedhug de hellige Lunde, bortkysle de hellige
Falke, bød at hædre de Guder, som dyrkedes i fremmede Lande,
og forbød al beverte Guderne i Tusmørket paa de hellige Steder,
hvor Forfædrene havde gjort det. Alle blive stærkt bevægede,
og da Zåboj synger om to Ynglinge, der i Skovene have lovet
hinanden at befrie Fædrelandet for de Fremmede, springer hans
Vaabenbroder Slavoj frem og omfavner ham, de andre Kjæmper
gjøre ligesaa og gaae derpaa hver til sit, men samles tre Dage
efter atter paa samme Sted i Spidsen for bevæbnede Skarer.
De besætte efterhaanden de Skove, som omgive den fjendtlige
Leir, og begynde at udæske Fjenden. Ludiek, som anfører den
fjendtlige Konges Hær, gjør Anstalter til at storme Skoven, men
Zåboj og Slavoj forekomme ham, idet de med deres Hobe kaste
sig som Hagelbyger over hans Folk. Kampen varer en heel
Dag, Zåboj og Ludiek mødes og stride bestænkede med Hiod,
omgivne af Slagets Tummel, lige til Aften; omsider falder Ludiek.
Hans Fulk tage Flugten og forfølges over lo Floder, der sluge
de Fremmede i Hobetal, men bære deres Egne sikkert over lil
den anden Bred. Guderne have givet Seir, Fjenderne ere
til-intetgjorte, i Træerne flagre deres Sjæle; Fuglene og de vilde
Dyr flygte for dem, undtagen Uglerne, som ikke frygte de®*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
