Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mangler i de germanske Sprog. Hen paa den anden Side Indeholder
Jyd-*kc1T fcdirifflg« Trak, der Ikke kann* forklare» ved ot paa ttfhage til Islandsk,
men vise hen til de germaniske Sprog* Det jydske Folkesprog synes saa*
ledea at bevæge sig imellem Lo farakjellifie Sprogstammer: den ene
seandl-nav tik, den anden jnederigermanlsk, og al have Del i boege; ja det indbefatter
endog to Hovedafdelinger ^ af hvilke den ene indeholder flere af de
germa-nlske Trtek. Denne Forskellighed Imellem do Jydske Sprogarter har man
vUJel føre tilbage ni en l]rrn Fortid. Man tænker sig almindelig, at
For-skJeUlgbedéb er fremkommen ved indvandring, og den af det kgl. dansk«
Videnskabernes Selskab udsatle Prisopgave henviser til Muli&beden af,
at lo Sprogarter, *den ene seandlnavlsk - nordisk. den anden
germaniak-ADgelsaxiak, have* nordfra og sydfra, med Folkesiaminerne banet sig Indgang
pan den jydske Haks-. V. efteniser nu ad historisk Vej Usandsynligheden
af, at Angelsnier, Saxer eller Anpler akulde være indvandrede l Jylland;
Friserne (Nordfriserne) anser han derimod fur virkelig ut være Indvandrede
pak Halvpen, men vistnok først I en senere Thi, rimeligvis længe efter
Saxernes og Anglerftes Udvandring* Da aaakdes Hypolhestn om Indvandring
I Jylland er Afvist, maa man gna nd fra de Sprog, der l Oldtiden have
her-ak*l paa den jydske Naiv* selv, og sporge: Var der samtidig to Sprog,’det
ene icnndlnnvlik i den nordøstlige Del, det andet germantsk i den sydvest*
Jig«? Ved denne Hypothese forklares vel Kur&kjellen, men Ikke tin lieden;
til I ana Fold bliver det vanskeligt ni forklare, hvorledes en saa
fuldstændig Sammenanaæltnlng er foregaaei 1 Henseende til Ordform, ftojnhtger og
Ørdfarraad. at Forskellighederne l Sammenligning kun ere faa; saa at
vistnok En beden l Sproget fro Oprindelsen af maa fo tu (bælt es. Der unslllles
nu en grammatisk Sammenligning iiiH Oldsoxisk, Angelsajtlsk og Olrtfrislsk,
iom farer til det Resnliat, at drt af »pj og lige og da især grammatiske Grunde
Ikke kan udledes, ai Jyd&k er en germanisk Sprogart Forfaltrren vender
Sig derpaa III Oldnordisk eller Olddansk idOnsk (uiiga) fom det Sprog, der
bevlalig har hersket paa den jydske Halvo. Han finder da ikke alene, at det
er dfet nf de gotiske Sprog, med hvilket Jydsken har tilfælle» de fleste
almindelige Træk, der give den dens Præg sum gotisk Sprogart, men at der er
intet andet atldre eller nyere Sprog, Ul hviJkot Jjdskens Egenheder i den
Grad fade lig henføre, Dei an fores gratnniatfeufske og levieufske Træk, sotn
ert Wat rådelige til at vUe Jydskens scandinavlske Herkomst. Visse jydske
Oveifangaformer ij fnr j og d, tø for g o« u) nma tilskrives en magelig
Lid-lule* Som Træk, der udelukkende henhøre til de germanske Sprog, blive
kdfl tilbage; I et Alkjon Tor det ubesL Kjendenrd 1 Vesterjydsk, men el
I Sønderjydsk; 2. det foransatte c eller d som Navneo<s besL Kjendeo, l
de vestlige og sydlige Sprogarier; 3* germaniske Ord* hvilke, om de ♦’tid
ikke oprindelig fandtes i Jydaken, dng robe germanisk Indflydelse, Den tørste
Kgenhed kan efter V. have udbredt sig Ira fliordfriserna mod Mord, Om
Bragen af « eller & antager V. ligeledes, at den fra Nordfrisisk har udbredt
lig Imod £*t til Sønderjylland, og derfra mod Nord og Nordvest, og det paa
den «Uttptaclfl og naturligste Maade ved Naboskab og Handelsforbindelser:
ma at det ftr ganske unødvendigt at tænke paa en gernmnlsk I nd van d ring
lOtø Grnbd til de omtalte fna Germanismer, hvad der desuden er uhevlsligt,
dfør pm en Sammensmeltning nr Sprogarter. der ikke har fundet S Led.
A«r er Ikte at uenke paa en SammensmwHnlng uf flere Dialekter hl én,
men inurere paa, hvad der er Tinaens naturlige og sædvanligt! Gang: en
ØptøaDtiig af Oidsprogel i flere Dialekter, hvilke dog alle have bevaret
Siarn-metpodcrenf Præg, aaa at de tilsammen udgjore én Hovedsprogart. Hvad
det tredje FuntL, de enkelte germaniske Ord, angaar, da ere do uden al Tvivl
1 *0 genere Tid Indkomne l Sprogarten; og deres Indtrængen ister 1 Sonder*
SfifUn «r ]et TorklarUg af den nære Forbindelse med ftedurscixere og
Nord-m«re; Jydsk bliver Ikke til Nedersaxisk o s, v.( fordi der er indkommet
ad-tfftHø« *8»dnnne Ord deri. Sidst meddelea nogle Sprogprøvcr {S* 2b2—
3U),
E. i.
L-__
______________________1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
