Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imellem de 2 Sprog enten i Stamme (feie, sopa) eller Afledning ilænges,
lang ta) eller Brug og Betydning Mimodiy, hogsinnad; hovmodig, hogmodig).
Udeladte ere de Ord, h\or Forholdet imellem Sprogene er bestemt ved de
sædvanlige Lydovergange iSag} sak’; saasnart der er mindste Afvigelse,
hvorved Ordet kunde blive ukjendeligt, er det optaget (&*v, såg).
1. Herberg. Allmoge-ord i vestra Xerikes bygdemål.
(Foreningens for Nerike8 folkspråk och fornminnen verksamhet 1859—60.
Orebro 1861. 84 S. 8.)
Hofbergs Ordsamling (S. 13—77) slutter sig til Djurklous Skrift: Ur
Nerikes folkspråk och folklif (se dette Tidskrift 11 340). Lydbeteguelsen er
omtrent den samme som hos Djurklou.
L. Varnfag. Det jydske Folkesprog grammatisk fremstillet.
Udgivet med Understøttelse af det kgl. danske Videnskabernes
Selskab. Kbhvn. 1862. (H. Hagernp). XVI +■ 264 S. 8.
Indledningen (S. 1—9) indeholder almindelige Bemærkninger om det
jydske Folkesprog, om dets Inddeling og om Sproglærens Behandling: Der
hersker én Hovedsprogart i hele det egentlig saakaldte Jylland; mod Nord
danner Sumsø, mod Syd Ærø Overgangen mellem Jydsk og Øsproget; det
jydske Folkesprog kan inddeles i I) Norrejydsk som den ene Hovedafdeling
og 2) Sønderjydsk som den anden, men Sprogarterne kunne ogsaa grupperes
paa en anden Maade: 1) den s>d\estlige Ho\cdufdeling, der igjen deler sig i
2 Klasser, Sønderjydsk og Vesterjydsk. og 2) den nordøstlige Hovedafdeling;
saaledes faar man 3 Klasser: de vestlige, de sydlige og de østlige
Sprogarter; hver af disse deler V. i 3 Afdelinger. Lydlæren behandles i to
Afdelinger: første Afdeling, om Lydforholdet; anden Afdeling, om Afstamningen.
Første Afdeling (S. 9—23) behandler Bogstavernes Udtale og Lydbetesnelsen;
ogsaa medtages nogle Bemærkninger om Lydenes Indflydelse paa hinanden,
f. Fx at «leve- kommer til at hedde tow; med Hensyn til Betegnelsen
tilkendegives Toneholdet ikke altid ved særegne Mærker, men kan i saa Fald
udfindes efter Regler; altid betegnes det standsende Tonehold (Dåren, Doren).
Anden Afdeling (S. 23 — 94) handler først om Sprogarternes indbyrdes
Forhold. det vil sige om de Lydovergange, som flnde Sted imellem de jydske
Sprogarter indbyrdes (Selvlyds > Oxeruang, Medlyds - Overgang, den blandede
Overgang), f. Ex. Overgangen af Sko til Skoic (Brydning); herpaa behandles
Forholdene til de beslægtede Sprog, endelig -Bogstavernes Forandringer*
d. e. Overgangen ved Bftjning og Orddannelse indenfor den enkelte Sprogart
(a — u: fand — funnen). Paa Fremstillingen af Lydlæren har Ivar Aasens
•Det norske Folkesprogs Grammatik* haft kjendelig Indflydelse. Herefter
følger Sproglærens øvrige Dele, Bojnings- (S. 94—149), Orddannelses- (S.
149 — 104) og Ordfojniugslære (S. 1 <>4 —178;; i Bojningslæren deles
Gjernlngs-ordene i stærke og svage; ved Navneordenes Talbojning behandles først deft
stærke Bojning, som inddeles i 3 Klasser, siden den svage. Det jydske
Folkesprog er i det Hele behandlet under ét som Enhed, ligesom det norske
hos Aasen. Efter at V. har givet en Fremstilling af Sprogarten og samtidig
paa>ist Forholdet til ældre og nyere Dansk, aiistiller han en
•Sammenligning med beslægtede Sprog- (S. 179—228), næmlig Islandsk.
F*r-eisk, de norske og svenske Sprogarter samt Møsogotisk og de
nedergerma-niske Sprog; med Hensyn til Lydlæren fremstilles her de med Jydsk
parallele Lydbe\ægelser, som kunne findes i disse Sprog. Sliitningsafsnittet
handler -Om Jydskens Forhold lil Sprogstammerne paa Halvøen«
(S. 229—251). Indholdet heraf er omtrent følgende: Der er visse Ting, hvori
J)dsk stemmer med Islandsk, hvorved det \isor sig forskjelligt fra de
old-germaniske Sprog, saasom: Flertal let i Navneordenes svage Bqjoing paa
-er i-n, i de germaniske paa -en (-an); Gjerningsordenes fremsætt. Nutid
paa -r, i de germauiske 3 Prs. paa d, t; Navneformen oprindelig paa en
Selvlyd, i de germauiske med consonantisk Udlyd: -en (-an, -on), herfra
undtage* alene Oldfrisisk Nvf. paa -a (Nordfris. -t)\ Lideformen paa hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
