- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
16

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vare Objektsforholdet; saaledes invidiæ verbum ductum est a nimis
intuendo fortunam alterius, hvor det netop gjælder at fastholde
det i invidia liggende Verbalbegreb og den oprindelige Betyd*
ning, saa at Objektet gjerne kunde tilføies parenthetisk, a nijnis
intuendo (sc. fort. alt.); eller (pars honesti) versatur ih tribuendo
suum cuique (Cic. off. 1. 5. 14) af det ved pron. neutr.
almindelige Hensyn til Tydelighed, (dog ogsaa Justitia cernitur in suo
cuique tribuendo. Qn. 5, 23. 67).

Det Omraade, som bliver tilbage for Gerundiet med Objekt,
bliver saaledes Genitiv og Abl. modalis og instrum., i hvilke
Tilfælde dog Gerundivet maa regnes for ligesaa hyppigt. Genitivet
har i det Hele været underkastet flere Uregelmæssigheder, som
det her er unødvendigt at gjenoptage; men netop derfor kan
det neppe lede til noget Resultat for Undersøgelsen i det Hele,
at fæste sig ved denne Form. Dog kan man maaske antage, at
de mange slæbende Former ikke have været uden Indflydelse til
at fixere Gerundiets Infinitivbetydning. Ved Abl. modi og instr.
er der en Omstændighed, som paatagelig maa have havt stor
indflydelse i denne Retning, nemlig deres Overensstemmelse i
Betydning med et prædikativt brugt Præs. Part. Akt.: dividendo
copias periere duces nostri og dividentes c. p. etc. Thi netop
denne har været Grunden til at baade i Italiensk og Fransk
Gerundiet i det prædikative Appositionsforhold er traadt i Stedet
for Præs. Part. (riguardandolo rise, ringraziandomi disse, hai
<mimo di aspettarmid9 sappiendo, che mi hai fatte le coma,
derimod ucciderb a’ tuoi occhj veggenti etc.), i Fransk endog
saaledes, at begge Former ere smeltede sammen i én, der røber
sin dobbelte Oprindelse derved, at den i det appositionelle
Forhold er inflexibel, ofte forbundet med Præpos. en, svarende til
det sjeldne og forældede ital. in (in pariando = en parlant).
Saaledes: Ov. Metam. VI, 261 Ultimus Ilioneus nil profectura precando
brachia tendebat — precans. Især er Tacitus* Brug af dette
Ablativ mangen Gang saa paafaldende, at man let kunde fristes til
at tro, at den netop fra hans Tid har antaget saa store Dimen*
sioner, at den fuldstændige Overgang derved er bleven forberedt.

Er det nu langt lettere at forklare sig1), hvorledes særegne

*) Gn saadan Overgang fra passiv til aktiv Betydning vil ikke paa langt
nær ysre saa paafaidende, som den, det franske Sprog har tilladt sig,
naar det i visse Forbindelser bruger det aktive Infin. aldeles som et
Passiv, f. Ex. Il lut fit porter la lettre par son valet. Hvor naturlig den er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free