Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dare; efter dette kan Adjektiver som frigidus, calidus o. 1.
forklares = qui frigus, calorem dat, men i Betydningen, som
fremstiller, udsender — ell. lign. — Kulde, Varme, ikke som giver
dem til Andet, gjør Andet koldt eller varmt. Uagtet denne
Oprindelse blive de altsaa bestandig intransitive, og
Sammenligningen med Adjektiverne paa -Jicus passer ikke, da disse altid ere
transitive. Deraf synes rimeligst at kunne sluttes, at denne
Endelse, der saaledes bruges til at give neutrale Verbalforestil«*
Unger adjektivisk Form, overføres paa Passiverne (med Tilkomsten
af det nye Element -n-) med blot omskrivende Betydning,
saaledes som fragorem dat egentlig skulde betyde d. s. s. frangitur,
dare gestus (nec reddere brachia gestus possunt. Ov.) =’ geri
01 moveri. Dette vilde da forklare paa en meget naturlig Maade,
hvorledes Enkelte af Analogien lode sig forlede til at danne
lignende Former af intransitive Verber s. placenda dos (Plaut.),
senescendorum hominum, tinniendo ære (Varro)1), ligesom ogsaa,
hvorledes der kunde opstaa Adjektivformer som labundus = qui
lapsum dat (cfr. ruinam dal) o: labitur, joeundus *= qui jocum
dat (ikke (diis, men ligesom man siger om en Ting jocum hobet)
o. a. 1. Paa denne Maade vil det vise sig, at Gerundivet er et
Patlic. Pass. (i ganske faa Tilfælde overført paa intrans. Verber).
Den aktive Betydning er hverken hjemlet af Sprogbrugen eller
nødvendig for at forklare Gerundiet.
Tbi naar nu, søm vist, Infmitivet havde taget Gerundivet i
sin Tjeneste, saa ligger det i Sagens Natur, at det let maatte
kunne antage samme Karakter, saa at det blev opfattet og brugt,
som om det havde ren aktivisk Betydning, og konstrueredes med
Objekt, og først derved er Overgangen fuldstændig og Gerundivet
blevet til Gerundium. At dette er det virkelige Forhold, finder
en Bekræftelse deri, at Brugen af Gerundivet i det Hele taget
er langt almindeligere- end af Gerundiet med Objekt, saaledes i
Dativ og Akkusativ, hvor denne akid sporadiske Sprogbrug er
forældet (og eflerklassisk) og kun synes at maatte betragtes som et
Forsøg. Ligeledes i Ablativ styret af Præpositioner. Hvor her er
brugt Gerundium med Objekt, skal man i Regelen9) finde en
særegen Grund til at fastholde Infinitivsbegrebet eller til at be-
*) anført efter Weissenborn. Hvorledes den intransitive Forestilling kun lede
Ul at forvexle akUv og pasaiv Form, viser sig ogsaa hos Liv. V. 17 fln.
eoque viitescere dUcordiæ — coeptce*
*) Cfr. Weissenb. Not. 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
