Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ut med Konj.; i mange Tilfælde bliver Gerundivet enstydigt med
en Relativsætning, der staar i Konj. for at udtrykke en Hensigt,
saal. tradere alicui captivum custodiendum = qui custodiatur.
Men det følger da af sig selv, at man ligesaa lidt kan i saa*
danne Forbindelser tillægge Gerundivet, som Form, «Dogen
Betydning af Nødvendighed, som Relativsætningen; medmindre manr
vil paastaa, at Konjunktiven ogsaa udtrykker en Nødvendighed
ligesom i den optative o. 1. Brug i Hovedsætningen1). Meo
dette vilde i ethvert Fald være feilagtlgt. Relativsætningen, som
udtrykker en Hensigt, er ikke af nogen andén Art end den, der
udtrykker en Beskaffenhed: ego is sum, qui neminem timeam*
Konj. betegner en Mulighed, nemlig Muligheden af den
Forbindelse mellem Bisætningens Subjekt og Prædikat, i hvilken
Be-skaffenheden forestilles at vise sig eller fremtræde.
Appositionsforholdet gjør denne Sætning til en Hensigtssætning,
ligesom consulem ogsaa udtrykker en Hensigt i Udtrykket 1consulem
aliquem creare. Paa samme Maade er Konjunktiven brugt i
Hensigtssætninger med ut; thi ut er egentlig et Yelativt Adverb.
Men dertil kommer, at den Analogi af Sætningen med ti/, som
her er paakaldt, ikke egentlig er Hensigtssætningen, men
Følge-sætningen eller den med Følgesætningen analoge subst.
Bisætning (efter Jit, accidit etc. eller efter et Pron. eller Substantiv),
der aldrig udtrykker et virkeligt Faktum, som det kanske
undertiden misforstaaes, men ligesom Relativsætningen, der omskriver
en Beskaffenhed, den Maade, hvorpaa Noget paa Grund af en
iboende Beskaffenhed forestilles at aabenbare sig (ut er nemlig,
som sagt, egentlig et relativt Adverb). Naar altsaa Aubert og
Madvig (v. supra) mene, at Gerundivet efter de Verba tradendi,
dandi, habendi, at tage, give o. s. v., har antaget
Nødvendighedsbetydningen, saa maa dette rettes derhen8), at det netop i disse
Forbindelser tydeligt viser sig, hvorledes det afhængige
Appositionsforhold medfører en Forestilling, som bliver hængende ved
Formen, naar den ved Tilføielsen af Kopula udvikles til et
fuldstændigt Prædikat.
*) Hvorledes den optative Konj. er at forklare, sees lettest af Udtryk, som
det hyppige fac me ames, fac valeas, der ikke ere omskrivende, men
netop de fuldstændige.
*) Aldeles analogt er suscipere aliquid faciendum) men s. causam
defendendam er enstydigt med s. rei defensionem, patrocinium og deri ligger ingen
Nødvendighedsbetydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
