Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det paa denne Maade forplantede Segn under heldige
Omstændigheder holde sig i Aarhund reder, ja undertiden i Aartusinder.
At nu de Digte, hvorom her er Tale, maa betragtes som
egentlig Folke- og Naturpoesis og ikke have Noget af Kunstpoesiens
Charakteer, finder SaTamk utvivlsomt, naar man betragter paa
den ene Side deres imnefaidende Lighed med andre slaviske
Nationers episke Folkepoesie og paa den anden Side deres
Afstand fra Alt, hvad skolemæssigt dannede Poeter i Buhinen fra
det trettende Aarhundrede ar have leveret* Det Sidste er nu
vistnok uimodsigeligt, men hvad det Fyrste angaaer, saa gjøre
Hf
disse episke Digte ikke del lodtryk paa mig, som Safarztk
for-udsætler* Det er, synes mig, kun i Form og Versemaal, at de
frembyde Sammenli^nrngspunkter med de serbiske Folkeviser,
Ikke i Indhold og Udtryk. 1 Sammenligning med de serbiske
Kjæmpevisers simple, f’ordringsløse, undertiden noget raae
poetiske Kraft finde vi her el Foredrag, der er smykket ikke alene
med prægtige Lignelser og klingende Epitheta, som den home*
Hske Poesie jo ogsaa har, men dertil med høilflyvende
Mela-phorer og andre Taleflgurer, som undertiden endog blive lidt
forskruede og nærme sig til Svulst. Serbiske Helte som Marko,
Sirata Ban, Ivan Cernojevicz staae for os som levende Skikkelser,
h?» hele Individualitet er os saa klar, som om vi selv havde
level med dem Ihvad der forøvrigt neppe vilde været os nogen
stor Behagelighed}; Heltene i de gamle bøhmiske Digte ere
derimod alle som skanrne ud af eel Stykke, ene med den
For-skjet, at nogle af dem ere Hedninger, andre Christne, og
Digteren giver os ikke Leiiighed til at blive nærmere bekjendte med
deres Egenheder Man har beraabt sig paa den i
flonigmhofcr-haandsfcrfhet oftere forekommende Naturbetragtning som et Træk,
der skulde være ejendommeligt for en ægte slavisk Folkepoesie,
Og med Hensyn paa den lyriske Deel af Samlingen er derimod
vist heller ikke Noget at indvende, thi en egen Opmærksomhed
for Naturlivet, hvori opfattes og "antydes en symbolsk Afspejling
af Menneskelivets Vilkaar, er ganske vist fremtrædende i
Slavernes folkelige Lyrik, men at i et episk Digt f* Ex.
Fortællingen om et Stag afbrydes ved et bredt Landskabsmaleri, som
At) (jøre os bekjendte med Valpladsen, er et *Træk, der neppe
har hjemme i den slaviske eller nogen anden Folkepoesie. I
det Dele savner man Nuivetet, og naar d^r mod Ægtheden af
de ©sstanske Digie er gjort den Indvending, ul de snarere synes
At være et Verk af Dannelsen end af en naiv Folkebevidsthed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
