Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Detailet af denne sidste Deel af Striden er mig ikke fald«
stændig bekjendt. Det første Angreb kom fra en Anonym, som
i et tydsk Dagblad i Prag, »derTagesbote«, paastod,
atKdnigiu-boferhaandskriftet, Fragmentet Qm Libuszas Dom og maaskee
endnu flere af den bøhmiske Literaturs ældste Mindesmærker
vare moderne Fabricater af Banka. Palack^ svarede ham i flere
Nummere af Bladet »Bohemia« (1858). Disse Aktstykker ere
mig ikke tilgjængelige. Hanka tog Sagen fra en anden Side.
lian stævnede Redacteuren af »der Tagesbote« for Retten, og
nu skeete det, som burde være skeet for længe siden, og som
Kopitar allerede 1837 havde opfordret til: der blev afhørt
Vidner. Sex vederhæftige Mænd flra KOniginhof have afgivet edelige
Forklaringer, der i Et og Alt bekræfte Hankas oprindelige
Beretning om dette Fund. To af Vidnerne havde selv været
tilstede, da Daandskriftet blev fundet; de andre fire, formodentlig
yngre Mænd, berettede, hvad de havde hørt af den nu afdøde
Capelian Borcz og den samtidige, ligeledes afdøde Kirkebetjent.
Udfaldet af Injurieprocessen kunde jo ikke blive tvivlsomt
Neget senere har en juridisk Embedsmand, Frants Stioviczek,
afgivet et retsgyldigt Vidnesbyrd om, at han allerede i sin
Skoletid som Chordreng i KOniginhof i Aarene 1803 og 1804 odere
har seet Haandskriftet i den omtalte Kirkehvælving og havt det
i Hænde, senere i 1817 har været tilstede, da Hanka fandt det,
og endelig i 1859 i Museet i Prag har overtydet sig om, at det
derværende Koniginhoferhaandskrift er det samme, som var ham
bekjendt fra hine Aar. Angaaende Fragmentet om Libuszas Dom
havde Hanka allerede i henved ti Aar været i Stand til saavel
at bevise sin Uskyldighed i denne ham ganske nvedkommende
Historie som i det Mindste til en høi Grad af Sandsynlighed at
godtgjøre Haandskriflets Ægthed, men af en let forklarlig
Stolt-bed og Selvfølelse havde han ikke været at bevæge til selv at
træde offentlig frem med disse Beviser, naar ingen Anden fandt
sig opfordret dertil, og mindst under sin sidste Proces. Denne
Underretning havde han fra en gammel geistlig Mand, Våclav
Krolinus, der har et Navn i den bøhmiske Literatur som
Old-gransker. Denne Mand var nemlig nøie personlig bekjendt med
en Maler ved Navn Frants Horcziczka, som var indviet i
Hemmeligheden, men af personlige Grunde ikke kunde offentliggøre
den; han havde derfor, da han paa Grund af sin Alder frygtede
for at tage en saa vigtig literær Hemmelighed med sig i
Graven, henvendt sig til Krolmus, som førte et Slags privat litervr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
