Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gtnalens Mening, som findes i den bøhmiske Oversættelse, netop
ogsaa findes i to nyhøitydske Oversættelser fra Slutningen af
det forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, den ene af
en Prager ved Navn Bouczek, den anden af Tieck. Feifaiik
foretog nu At Undersøgelse af eelve Haandskriftet, der, som før
bemærket, bestaaer af et Pergamentsblad, paa hvis ene Side
denne Sang af Kong V&clav Ondes, og paa den anden en, som
man bidlil barde antaget, ældre Afskrift af et af
Kdniginhofer-haandskriftets Sange, »Hjorten«. At dette Btad engang skulde
have været brugt af en Bogbinder, som man havde berettet,
dertil fandt Peifalik intet Spor. Det syntes derimod at vtere et
Stykke af et Folioblad, hvoraf den anden Colnmne var
bort-skaaren, men nogle Bogstaver i Randen antydede, at den
bort-skaarne Skrift havde været Latin, og Spor af en udkradset
latinsk Skrid med samme Haand viiste sig under den bøhmiske
Skrift og var, efter Skrifttrækkenes Beskaffenhed, et heelt Aar»
hundrede yngre end denne. Oel var altsaa, saa at sige, eu
omvendt Pallmpsest, hvori den aldre Skrift stod ovenpaa den
yngre. Feifaiik androg na paa en chemisk Undersøgelse af det
mistænkelige Blad, som ogsaa senere skal være bleven foretagen
og have sat Bedrageriet udenfor al Tvivl. Feifaiik beviser i en
Alhandling i »Sitzungsberichte der kaiserlichen Akademie der
Wissenechaften« for 1867, at den Angivelse i et Pariserhaand*
skrift, at en Kong Wenzel af Bebmen har været tydsk
Minnesanger, har meget ringe Sandsynlighed for sig, og bekjendtgjør
derpaa sine Undersøgelser om den bøhmiske Oversættelse.
Bøhmerne kunde ikke mere forsvare denne, og samtidig hermed
tave dø ogsaa, som det synes, godvillig opgivet Forsvaret for
•Sangen udenfor Vyssehrad». Men disse partielle Nederlag
mutte, ekjendt de ikke egentlig vedkom Uovedspørgsmaalet,
dog■ vare dem høist smertelige. Feifaiik yttrer mod Slutningen
nf eta Afhandling, at denne Opdagelse ikke kan andet end vække
Mifttrø mod mingen anden Skat af oldbøhmisk Lileratur, som
dukkede op i hiin begejstrede Tid |i det nittende Aarhundredee
ttdet og tredie Decennium). ■ Og vistnok seer man jo ikke blot,
el Bedragerier have fundet Sted, men at den sproglige og
pa-laograpbiske Færdighed, som Forsvarerne stedse havde erklæret
fot «tankelig i Begyndelsen af dette Aarhundrede, dog virkelig
léetniodste deelviis har veret tilstede; thi det sidstomtalte
Fragment ver i »in Tid bleven erkjendl for ægte baade af Dobrovsky
og< PalackJ. Modstanderne hævede Hovedet paany.
VMtfct. hf Pkllil. M P>il|. IV. a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
