Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betænkelighed, da han frygtede for, at den retmæssige Eier
skulde faae det at vide og betragte det som en Utroskab i
Tjenesten. Eieren af Godset, Grev Hieronimus Colloredo-Mansfeld,
østerrigsk Generalfelttøimester, var nemlig en gammeldags
bro-tal Krigsmand, for hvem alle Civile vare saa bange som Harer,
og hvilken Mening Kovårz havde om hans Sindelag mod bøh«
misk Nationalitet og Literatur, have vi jo seet af det famøse
Brev. Omsider besluttede Finderen sig dog til at indsende
Haandskriftet anonymt og gjorde det da, som vi have seet, paa
den taabeligst mulige Maade. Følgen heraf blev, at Alle, som
kjendte Historien, maatte holde den hemmelig, tbi at skjælde
Generalfelttøimesteren ud for tydsk Mikkel var ingen Spøg.
Boubel havde viist Haandskriftet til Adskillige, men kun til Een
havde han betroet, hvor det var kommet fra; dette var en yngre
Geistlig, Joseph Zeman, som lykkeligviis lever endnu. Horcziczka,
der var Opsynsmand og Restaurateur over Grev Colloredos
Malerisamling, blev først senere under Tavsheds Løfte indviet i
Hemmeligheden, da han nemlig engang i Aaret 1819 kom fin
Prag og fortalte, at de Lærde der vare uenige om Ægtheden
af et gammelt Haandskrift, som indeholdt et Digt, kaldet Libuszas
Dom. Generalfelttøimesterens Død i Aaret 1822 forandrede ikke
disse Forhold, thi man turde ligesaa lidt lade Sønnen faae
Noget at vide om den Fornærmelse, som var tilføiet Faderen.
Horcziczka undersøgte dog endnu engang den Hvælving, hvor
Haandskriftet var fundet, og fandt her et mærkeligt engelsk
Haandskrift, som han leverede Eieren, men som gik tabt
derved, at denne uforsigtigt laante det ud til en ungarsk Magnat,
der aldrig vilde levere det tilbage. Det var først 1850,
atUor-cziczka betroede sig til Krolmus. Da ogsaa Sønnen
Colloredo-Mansfeld var død i Aaret 1852, drev Horcziczka paa, at Sagen
nu skulde ofTentliggjøres, men der gik dog endnu adskillige Aar,
inden dette skeele, og han oplevede det ikke. Det var, som
sagt, først i Slutningen af Aaret 1858, at Vorziszek og Tomek
begyndte deres Undersøgelser. Boubel var imidlertid død 1834,
og Kovårz 1848. Den Sidste var paa Grund af Misligheder i
sin Embedsførelse bleven afskjediget allerede 1819, havde en
lang Tid ernæret sig kummerligt ved privat Skriveri og først
paa sine sidste Dage opnaaet en lille Pension. Tomek har
omhyggeligt indsamlet Erklæringer og Vidnesbyrd af Alte, som
have faaet Noget at vide om Sagen, i Nepomuk og paa Godset
Grftnberg af Boubel, og i Prag af Horcziczka, men vistnok er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
